Øde Førslev


Frimarksgården

Lokalhistorisk Arkiv har kopisamlinger af kirkebøger, folketællinger, skifter og lignende. Ved at sammenholde forskellige kilder kan du følge livet på en bestemt gård tilbage i tiden:

Frimarksgården er opkaldt efter navnet på den jord, hvorpå den er bygget. Fra gammel tid hed dele af arealet Frimarken, andet hed egestumperne og det var en del af Nørre mark.

Frimarksgården var fra gammel tid beliggende i Simmendrup by. Den lå i den ene ende af byen ved siden af Skovvejsgården.

Ved folketællingen i 1801 er det gårdmand Ole Ingvarson, der havde gården i fæste fra Eskildstrup. Han er da 52 år, gift med Birthe Andersdatter - de har 2 børn på 3 og 13 år, samt en tjenestedreng på 18 år. Gården er da på 843.650 kv. alen ca. 66 td. Land. De 9 mål i Øllemosen er tilsammen på 52.060 kv. alen, ca. 4 td. land. ( en kv. alen er 0,394 m2) I året 1803 overtager Rasmus Nielsen gården, han har den til sin død i 1831.

I 1864 køber Peder Pedersen gården og har den til 1909. Det er da også ham, der i 1876 flytter gården ud af byen; arealet er da på 62½ td. land, der drives i 8marks drift. Der bygges en stald i 1905 og der er da en besætning på 20 køer, 14 stk. ungkvæg, kalve og 2 tyre af rød dansk race. Der er 5 heste og en årsproduktion på ca. 80 fedesvin.
I 1864 var gårdens hartkorn opgjort til 5 tønder, 5 skæpper, 3 fjerdingskar og 2,25 album, der blev brugt til at beregne skatten ud fra. Det udløste dengang et tiende vederlag på 4 rigsdaler.

Ved folketællingen i 1880 har Peder Pedersen 41 år, og Ane Pedersen 40 år, 4 børn på 5-8-10 og 13 år; der er 3 tjenestefolk: Niels P. Nielsen 16 år fra Slaglille, Hans P. A. Wulf 20 år fra Sandby og Sophie F. M. Jensen 18 år fra København.

Efter at Peder Pedersen sælger gården i 1909, skifter den ejer 7 gange frem til 1927. Det er først Peder Hansen, der har gården i 5 år, derefter Niels Eriksen i 2 år, og P. Hansen som har gården i ca. 1 år. Valdemar Krog har den i 3 år, derefter er det Hans Matiasen og Jens Rasmussen, der begge har den i 4 år.

I 1927 køber Niels Jensen gården, som han driver i 40 år. Han var i 1924-25 på Lyngby Landbrugsskole. Der bygges en ny lade i 1947; på dette tidspunkt er der 67 td. land til gården, heraf 3 td. land mose. Nogle af de 9 lodder i mosen må i den mellemliggende tid være solgt fra og nogle lagt sammen. Der er i 1942 blevet købt 10 td. land.

I 1947 er der 8 heste, alle Oldenburg, - 24 køer, 21 ungkreaturer og kalve. Der er på dette tidspunkt malkemaskine på gården. Det er da også i Niels Jensens tid at mekaniseringen begynder. Der sælges 2 td. land fra.
Nogle år inden gården skifter ejer, sælges kvægbesætningen og der lægges om til en produktion af smågrise.

Da Børge og Ane-Marie Holst køber gården i 1967, er den på 65 td. land, heraf 1 td. land mose og besætningen er på 25 søer, med salg af smågrise. I 1970 bygges en ny svinestald til fedesvin.
I 1984 købes der 25 td. land beliggende på Hesselbjerg mark; - der er stadig søer og fedesvin. Jorden drives med 25 % frøafgrøder og resten med korn.

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-02 Folketællinger for Øde Førslev sogn ]


Missionshuset Nazareth

I 1887 er der en gruppe borgere i Førslev Sogn og omegn, der arbejder for at få opført et missionshus i Førslev.

Drivkraften ved missionshusets opførelse udgik især fra indremissionær og parcellist Hans Hansen, Levetofte, parcellist Hans Nielsen, Førslev Enghave og murer Niels Nielsen, Førslev.

Det er da også Hans Hansen og Hans Nielsen, der på missionshuskomiteens vegne hæfter med deres personlige underskrift på en låneobligation på 1500 kr. optaget i Førslev / Sneslev Sogns låne- og sparekasse med en rente på 4 % og en løbetid på 10 år. Obligationen er underskrevet ”Levetofte d. 1. juli 1887 og skal være tilbagebetalt d. 16. december 1896”.
Komiteen bestod ifølge protokollen af parcellist Hans Hansen, Levetofte; Hans Nielsen, Førslev Enghave; murer Niels Nielsen, Førslev; urmager Niels Jacobsen, Levetofte; ungkarl Niels Peder Frederiksen, Lysholm; gdr. Lars Jensen, Levetofte og Peder Reirsholts enke, Levetofte.

Komiteen, der også er nævnt som udvalget, indsamlede bidrag på i alt 1.300 – 1.400 kr. fordelt over 10 år. Indsamlingen foregik i Førslev og de omliggende sogne.

Det er da også en større kreds, der underskriver vedtægterne og derigennem forpligtede sig til at bære alle udgifter og betale afdrag indtil huset er gældfrit og da kan skænkes til Indre Mission.

Det påhvilede underskriverne at betale afdragene, også selv om de flyttede fra sognet. Det var trange kår dengang i 1887. Indtægterne var lave, måske især på landet. En dagløn dengang var under 1 kr., så det har for nogens vedkommende været små beløb, de kunne give til huset.
Der blev købt en grund på ½ skæppe land for 250 kr. (½ skæppe er ca. 350 m2) De 24.000 mursten kostede 480 kr.; - der blev købt tømmer og brædder for 464 kr. 2.000 tagsten kostede 154 kr., murerarbejdet 257 kr. tømrer og malerarbejdet beløb sig til 35 kr. I alt har byggesummen beløbet sig til 1.960 kr., hvilket må anses for at være billigt.
At det kunne gøres så billigt, skyldes, at murer Niels Nielsen, der byggede huset, kun havde beregnet et meget lille vederlag, og at der har været en del vederlagsfrit arbejde fra andre medlemmer i missionen.

Missionshuset blev bygget i løbet af sommeren 1887 og pastor Nyeborg holdt talen ved indvielsen. Huset fik navnet ”Nazareth”.

Søndagsskolen begyndte ved 10-tiden med salmesang og historielæsning. Der var uddeling af frugt og børnene fik kage og sodavand fra Førslev Bryggeri. Hvor mange børn, der gik i søndagsskole, er ikke ført til protokols, men når den årlige juletræsfest er beskrevet, var der sidst i 1930’erne ca. 100 personer, heraf halvdelen børn.
Ved juletræsfesten blev der serveret varm chokolade og forskellige slags brød og godteposer til børnene.

I en avisartikel i anledning af missionshusets 60-års jubilæum i 1947 kan bl.a. læses: ”Indre mission fik aldrig noget stærkt tag i Førslev og i en længere periode indtil det blev sat i stand, var der meget længe imellem, at der blev holdt møder”.

I 1962 blev missionshuset solgt til privat beboelse.

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-02 - A334 ]