Øster Egede


Øster Egede kirke og Dansk Klokkemuseum

Umiddelbart vil man tænke – hvad har det med hinanden at gøre?

En hel del, for på et loft ved Øster Egede Kirke havde der siden 1850-erne ligget et gammelt forfaldent værk til et tårnur, der viste sig at være fabrikeret i slutningen af 1600-tallet.

En forhenværende formand for menighedsrådet havde undersøgt, hvorvidt det var muligt at fremskaffe midler til en istandsættelse, men det var desværre ikke muligt. Derfor blev der rettet henvendelse til Dansk Klokkemuseum, der har til huse i Over Lerte Kirke ved Sommersted i Sønderjylland, om de var interesserede. Det var museet - under forudsætning af, at de kirkelige instanser i Roskilde Stift og Nationalmuseet sagde god for det. Det viste sig at være helt uproblematisk.

Urværket blev hentet til Dansk Klokkemuseum i 2005 og i den anledning udtalte museumslederen til dagspressen, at selv om det så herrens ud, så ville det blive en juvel i museets samling af tårnurværker. Museumslederen fremhævede det flotte smedearbejde i urværkets ramme og de mange andre detaljer, der ville komme tydeligt frem, når værket var blevet restaureret.

Hermed blev et tårnurværk fra Øster Egede en juvel i et klokkemuseum i Sønderjylland.

[ kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01 - j.nr. 2005/256, B7275-7280, j.nr. 2005/256]


Teglværksdrift

Ved Herregården Jomfruens Egede under Lystrup Gods, ligger der et gammelt hus med navnet Gl. Teglværkshus. Det leder ganske naturligt tankerne hen mod, at der må have været et teglværk i området.

Ganske rigtigt – det blev etableret omkring midten af 1800-tallet.

I december 1862 begyndte grev Moltke fra Lystrup at planlægge teglværksdriften for året 1863. Da Slesvig-Holstenerne var kendte som eksperter i teglværksdrift, fik godsforvalteren besked på at skrive til Just Schultz Lage i Lippe Delmoth, om han ligesom året før kunne sende en mester med 11 hjælpere til at begynde teglværksdriften.

Det blev nøje beskrevet, hvem der skulle komme og hvad folkene skulle være gode til. Der skulle f.eks. bruges 2 stenstrygere til drænrørsfabrikationen, som skulle gå stærkt. Årsagen til denne hasteproduktion lå i, at dræning af markerne for alvor tog fart netop i disse år. Der skulle også komme en mand, som var øvet i at stryge tagsten, fliser m.v. samt en mand, der blandt andet kunne medvirke ved fremstillingen af nogle små 8 tommers mursten, fliser og presning af mursten.

Jomfruens Egede Teglværk fulgte med tiden. I 1862 var der blevet købt en drænrørsmaskine i Kiel og allerede året efter blev der indkøbt en pressemaskine til mursten. Den skulle også kunne bruges til fremstilling af fire-, seks- og ottekantede fliser. Hver mursten og flise skulle være mærket med ”Jomfruens Egede”. Ud over teglsten og almindelige mursten blev der også fremstillet munkesten samt kiledannede og halvrunde brøndsten.

På teglværket var der en dampkedel, som blev fyret med kul – 150 tons kul ad gangen. I 1863 kunne kullene losses i Køge, Rødvig og Stege havne. Ikke i Faxe Ladeplads, da området dér kun var åben strand. Først i 1865 kunne kullene blive fragtet dertil, men det skulle så være i skibe med en ringe dybgang, max. 2,80 m.

Ved begyndelse af 1863 var der et godt lager af både af røde, gule og halvbrændte mursten, som kunne stå mål med tilsvarende fra Helsingør. 1863 blev et godt teglværksår, men da planlægningen af produktionen for 1864 skal begynde, er der stor tvivl om, hvor stor kraft der skal være på produktionen. Årsagen til tvivlen er krigsurolighederne og de usikre afsætningsforhold. Resultatet bliver, at der kun skal komme seks tyskere, nemlig 1 mester og 5 arbejdere.

I sommeren 1869 har teglværket fået til opgave at levere mursten til Haslev og Tureby stationsbygninger.

Omkring 1875 nedlægges Jomfruens Egede Teglværk og flyttes til Åstrup Skov ved Lystrup, hvor det formentlig har været lettere at finde ler til produktionen. 1878 bliver et sløjt teglværksår med kun seks brændinger, i alt 600.000 mursten. Til gengæld er der blevet produceret nogle smukke teglsten. Det har kunnet lade sig gøre, fordi der blev anskaffet en røremaskine med et sindrigt afskæringsbord. På teglværket tages der patent på en sort tagsten, der kun var halvt så tung som de almindelige, men dog fuldstændig tæt.

Teglværket fortsatte frem til omkring 1923, hvor det blev nedlagt.

[Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01 - Udklipssamling Kongsted sogn 66.25 ]