Sygdommen spreder sig - især soldater rammes

10. juli 1918

Der er nu en stærk stigining i antallet af tilfælde. Der var 68 tilfælde i København i forrige uge, mod 14 ugen før. Roskilde er også ramt med 20 tilfælde, og sygdommen breder sig til kasernen.

Militæret er nemlig ekstra udsat pga. mobiliseringen (den store indkaldelse af personnel i forbindelse med verdenskrigen).

Blandt andet må hele besætningen fra torpedobåden Tumleren indlægges på epidemihospitalet, 25 soldater på Tårbæk Hotel er angrebet, og i Odense er 11 tyske flyvere syge.

Og som om det ikke er nok, kan Østsjællands Folkeblad berette, at sygdommen har spredt sig så langt som til Kina. Og måske er kvæget også ramt!