kirke

En af de mest betydningsfulde kilder til slægtshistorie er uden tvivl kirkebøgerne.

I 1645-46 bestemte Christian IV at kirkebogsføring blev lovbefalet. Fra 1812 kom kirkebogsoplysninger i faste rammer, da der kom fortrykte kirkebøger med faste skemaer til oplysningerne.

Kirkebøgernes oplysninger vedrørende dåb indeholder navnet på barnet, ofte navnene på begge forældre og navne på gudmor og faddere. Det er oftest forældrenes nærmeste familie.

1600 og 1700-tallets oplysninger om barselskoners første kirkegang efter fødsel, introduktion, kan også være en vigtig hjælp, for eksempel hvis en præst har glemt dåben, men husket introduktionen.

Konfirmationer findes fra 1735-36 og opregner konfirmandernes navne og som regel også deres far/forældre.

Ved bryllup nævnes brudeparrets navne, om de har været gift før eller er henholdsvis ungkarl eller pige. Forloverne vil ofte være parrets nærmeste mandlige slægtninge. Trolovelse blev formelt afskaffet i 1799.

Ved begravelser nævnes den dødes navn og alder. Især i ældre tid kan disse aldersangivelser være ret unøjagtige og er nærmest ca-år.