Faxe


Bøddelhug ved Faxe Kalkbrud

På et bakkedrag nordvest for byen lå Fakse rettersted, ikke langt fra kalkbruddet, der har været skueplads for flere henrettelser.
Efter sigende var den sidste henrettelse her i 1864, hvor en gårdskarl blev halshugget. En senere fortælling beretter følgende om begivenheden:

Fakse Kro og byens eneste købmandsforretning, som lå ved kirketorvet, havde rivende omsætning denne dag, for det var almindeligt, at skarer af tilskuere strømmede til offentlige henrettelser.
Fra tidlig morgen stævnede folk mod retterstedet. Adskillige langvejs fra, kørende, ridende eller til fods medbringende mad til hele dagen. Kvinder og børn var ikke mindst repræsenterede, og det var meget almindeligt at børnene, når forbryderens hoved skulle falde, blev løftet op af de voksne, så de bedre kunne se det uhyggelige skuespil.

Til at afspærre henrettelsespladsen var tilsagt 2-3 mand fra hver by i sognet, og hele styrken skulle møde bevæbnet med høtyve. Bøddelens medhjælper havde i forvejen stillet blokken op, og de mange tilskuere, som havde taget opstilling omkring pladsen og de omliggende stigninger i terrænet, ventede med stigende spænding, da tidspunktet for eksekutionen nærmede sig. Det gav et gisp i den store forsamling, da forbryderen, under skarp bevogtning, endelig ankom.

Medens præsten talte til den dødsdømte, og bøddelen gjorde sig klar til sit blodige job, stod flere af de medvirkende og så sig nervøse omkring i håb om, at en kurér i sidste øjeblik ville ankomme med den benådning, der var søgt om. Men da ingen sådan viste sig, måtte man til sidst skride til fuldbyrdelse af dommen.
Det fortælles, at karlen lige før han lagde hovedet på blokken, tog sit ur op af lommen og med rystende stemme overlod dette til en af de nærmeststående, med bøn om til sin tid, at give det til hans endnu ufødte barn.

I Lokalhistorisk Arkivs avissamling kan man blandt andet læse om, hvad det var for en forbrydelse, den henrettede havde begået.

[Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01 Dagbladet 8. august 1964]


Herredsbyen Faxe

I ”Lov og ret i Faxe Herred”, som kan købes i arkivbutikken, kan du læse om herredsbyen Faxe:
Hvad et herred er, er endnu i dag ikke ganske klart, men det anses for oprindeligt at have været et led i en inddeling af landet, som stammede fra oldtiden.

Det er nærliggende at forestille sig, at herred har noget med hær at gøre, og at herredet således har forbindelse med en militær inddeling af landet.

Det kan også tænkes, at inddelingen knytter sig til et fællesskab omkring en helligdom, men noget sikkert kan ikke siges herom.
I historisk tid betragter man herredet som et led i en administrativ inddeling, en slags retskreds med sit særlige ting, herredstinget.

I et sådant herred blev Faxe herredsbyen eller tingbyen, som den også kaldtes. Tinget holdtes på en bestemt ugedag, i Faxe blev tinget således afholdt på fredage. Tingdagen blev i øvrigt også gjort til den normale torvedag.
Hvor tinget oprindelig blev holdt, vides ikke med sikkerhed. Af et kongebrev fra 1588 fremgår det, at tingstedet i begyndelsen lå et sted mellem Faxe og Værløse. Stedet blev kaldt ”Skudelege” og lå ved en stendysse, men nærmere kan vi ikke komme det.

Normalt holdtes tinget under åben himmel, hvilket ikke mindst om vinteren kunne være en temmelig ubekvem ordning. Landsfaderen har måske selv haft øje herfor, idet Christian II i en gejstlig lov af 1521 bestemte, at tinget overalt skulle flyttes til nærmeste købstad eller anden passende by, hvor der ved kirken skulle bygges et hus til dette brug. Trods denne bestemmelses mange gode sider kunne den i visse tilfælde medføre uønskede ulemper, idet man i byerne fik et uheldigt naboskab i de mange kroer.

Kongen havde i øvrigt selv forlangt herberger oprettet på alfarveje med 2-3 miles afstand, og et sådant herberg blev netop lagt i Faxe.
Her var der i middelalderen yderligere opstået et ukendt antal smugkroer, så tingets deltagere havde rige muligheder for at søge vederkvægelse, et forhold som næppe bidrog til at øge sagligheden under tingets forhandlinger.
Et senere kongebrev taler i hvert fald om, at tinget igen skal flytte til det sted, ”hvor det tilforn og fra Arilds tid ligget haver”, nemlig til ”Skudelege”.

Endnu i 1609 var tinget ikke flyttet, og det er vel tvivlsomt om det nogensinde skete i den form, det på dette tidspunkt havde.

[Kilde: Lov og ret i Faxe Herred / Lokalhistorisk Arkiv 320-01 H27 34.7]


Hovby kilde

 
I Hovby ved Faxe findes en hellig kilde. Den bliver kaldt Sct. Hans kilde, Hovby kilde eller Rosenkilden. Man mente, at vandet fra kilden havde helbredende virkning. Derfor kom mange langvejs fra til kilden for at drikke af det gode vand.

Ved kilden var opsat en kildeblok, som de besøgende kunne lægge penge i. Disse penge blev givet til sognets fattige. I mange år blev der afholdt kildemarked med mange salgsboder, gøgl og underholdning. I en ældre beskrivelse står, at de syge kom for at blive helbredt og de sunde for at more sig.

I 1838 byggede man et kildehus med pyramidetag. Kildevandet løb ud af et slangehoved og ud i en ældre døbefond af sandsten.

Den gamle kildeblok findes nu i Faxe kirke.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01


Rollotårnet 1938-1950

I sommeren 1938 lagde Faxe 25 meter til det ca. 80 meter høje kalkbjerg, som byen er bygget på. Årsagen til denne forøgelse var, at det i løbet af nogle få måneder var lykkedes at opføre et borglignende vartegn og udsigtstårn – Rollotårnet - fra hvis top der var et storslået udsyn.

Omkring 1. april 1938 fremsatte lokalhistorikeren, læge Jens Peter Rasmussen på et møde i Faxe ideen til opførelsen af Rollotårnet. Det kom lidt bag på folk; var det alvor eller en dårlig vittighed?
J.P. Rasmussen lavede et lille indlæg i det lokale blad, hvor han bl.a. oplyste, at det ikke skulle være noget Eifeltårn eller et Odinstårn, men derimod et Rollotårn, pynteligt og af rimelige dimensioner.
Forbilledet for tårnet var et gammelt fæstningstårn ved Rhinen, men i Faxe skulle tårnet dog opføres i granit og Faxe Kalkflint.

Allerede den 19. april 1938 vedtog Festudvalget bag Høst og Folkefesterne i Faxe, at tårnet skulle bygges, forudsat at den foreløbige finansiering kunne sikres. Og det blev den, således at det videre arbejde med forhandlinger, indhentning af tilbud m.v. tog rigtig fart.

I maj 1938 blev der indgået kontrakt mellem Fondsbestyrelsen og Høst- og Folkefesten i Faxe, Faxe sogneråd og bestyrelsen for Handels- og Erhvervsforeningen i Faxe samt A/S Faxe Kalkbrud, hvor der blev givet tilladelse til opførelse af udsigtstårnet på toppen af Møllebakken, der lå ved kanten af Faxe Kalkbrud.

Og så skulle der arbejdes hurtigt, fordi det var besluttet, at tårnet skulle indvies ved en stor festivitas lørdag den 13. august 1938 i forbindelse med afholdelse af den 5. Høst og Folkefest i Faxe, hvor Vikingen Rollo, omgivet af sine gæve krigere, atter skulle indtage sin by.

Og travlhed var der, hvilket fremgår af en artikel i et blad for Faxe Klubs medlemmer. Her står der, at hvis man den sommer om aftenen gik tur over Møllebakken, så kunne man, uanset vejret, være sikker på at se bygmester og murermester Marius Petersen klatre rundt på stilladserne og efterse dagens værk og tilrettelægge arbejdet for den kommende dag.

Tidsplanen holdt – tårnet stod færdigt til indvielsen den 13. august 1938, og i alle årene indtil det faldt, var det en stor turistattraktion, der tiltrak folk fra nær og fjern.

Til ære for læge J.P. Rasmussen og murermester Marius Petersen, der blev betragtet som sjælen i opførelsen af Faxes kendte udsigtstårn, blev der inde i tårnet i sommeren 1942 afsløret en smuk mindeplade, udført i Faxe-marmor og med kobberbogstaver.

Årene gik og så kom den skæbnedag, da det blev meddelt, at Rollotårnet skulle væk, da der skulle graves kalk under Møllebakken. Det medførte stor opstandelse blandt byens borgere, megen avisskriveri og mange forhandlinger, men der var ingen vej udenom – tårnet måtte vige pladsen.

Den 26. maj 1950 bliver dagen, hvor Pioner-Batallionen skal detonere det sprængstof, der skal få det til at synke i grus. Den første sprængning skete kl. 11.10 og derefter med mellemrum på 15-20 minutter indtil grundmuren var så perforeret, at den sidste sprængning kunne vælte tårnet, hvilket skete kl. 13.02.

Dermed var der sat et endeligt punktum for 12 år med et markant og meget kendt vartegn for Faxe – ROLLOTÅRNET.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv H5, samt 2005/9, 1968/177, 1973/819 og 2006/132


Skruebrækkeren

”Under en strejke i Kalkbruddet i 1896 optrådte den daværende sognepræst i Faxe som skruebrækker.

Han gik rundt til konerne til de strejkende for at få dem til at overtale mændene til at gå i arbejde igen og melde sig ud af fagforeningen. Det lykkedes 3 steder og præsten betalte boden for de strejkende. Pengene kom ikke fra præstens egen lomme, dertil var han for pengegerrig.

Agitationen stoppede dog hurtigt, da han kom til et par kvinder som skammede ham godt ud og spurgte ham, om det var Jesu Lære han prædikede ved at være med til at undertrykke de små i samfundet i stedet for at være med til at øve retfærdighed. Herefter ophørte agitationen fra hans side.”

Historien kan du læse mere om i festskriftet som Dansk Arbejdsmands Forbund, Faxe Afdeling, udgav i anledning af afdelingens 50-års jubilæum den 18. november 1945.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv  320-01 A133


Thorvald Stauning

- Danmarks statsminister 1924-1942

Faxekredsen opstillede i 1901 for første gang en socialdemokrat som folketingskandidat. Det var cigarsorterer Thorvald Stauning, en rolig og alvorlig mand, som selv var udgået af arbejderklassen.

Stauning deltog i mange møder her i kredsen. Han cyklede hertil fra København, da rejsen både var dyr og pengene små.

Stauning udfoldede sine store evner som organisator og agitator. Dog havde han svært ved at skaffe sig ørenlyd ved møderne i Kongsted. Kongsted-bønderne ikke alene afbrød Stauning, de trampede også i gulvet og hamrede i bænkene og lavede al den uro, de kunne. På et tidspunkt blev det arbejderne i Faxe for meget, så de mødte op med ca. 70 mand for at sætte skik på bønderne, og så blev der nogenlunde ro.

Ved folketingsvalget i 1906 blev Stauning valgt ind i Folketinget. Valghandlingen foregik på Kirketorvet i Faxe, hvor vælgerne samledes på kredsens eneste valgsted. Her talte kandidaterne og deres ordførende stillere, før valghandlingen begyndte.

Efter en periode som kontrolminister og senere som socialminister i Zahle-regeringen, blev Thorvald Stauning statsminister i landets første socialdemokratiske regering. Denne post havde han til sin død i 1942.

Ved begravelsen deltog faner fra hele landet, og også fra Østsjælland sendte man sin fanebærer til København for at hylde en gammel kammerat, som i et langt liv havde slidt for arbejdersagen.

En mindeplade er opsat på Danske Banks bygning på Kirketorvet.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv   H50