Haslev

 

 


C.J. Ulrich & Søn A/S

Da jernbanestationen i Haslev var en realitet byggede grev Moltke, Bregentved, en købmandsforretning og kro med rejsestald, som han udlejede til Carl J. Ulrich, der blev en af Haslevs helt store pionerer.

Ulrichs virketrang og sans for en god forretning fik stor betydning for byens udvikling. I 1877 købte og udstykkede han jord til byggegrunde på den ene side af vejen mellem stationen og den daværende landsby. Det blev startskuddet til flere jordopkøb og udstykninger, så Haslev voksede frem mellem den gamle landsby og stationen, som byen snart omsluttede. I 1885 fik C. J Ulrich hæderstitlen ”agent”.

Hans entreprenørvirksomhed voksede hurtigt og omfattede udover kro, købmandshandel og rejsestald også grovvarehandel, elektricitetsværk, mejeri, landbrug med svineeksport og teglværksdrift.

Agent Ulrich var

en magtfaktor i Haslev, aktiv i Handels- og Industriforeningen og medlem af sognerådet 1895-1900. Han døde i 1913.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv


DM i skiløb

Skihop, slalom, styrtløb, langrend - ingen vintersportsdiscipliner var tilsyneladende umulige for Haslev Skiklub i 1940’erne: ”Vinteren i Haslev varer ca. 14 dage længere end de fleste andre steder i Danmark […] idet Haslevs skiløbere kan spænde skiene på lige ved deres havelåge” skriver klubben i en beretning fra 1942.
Haslev Skiklub blev stiftet i 1941 og allerede samme år var skiklubben arrangør af det første Sjællandsmesterskab i skiløb. I 1942 havde man tilstrækkelig erfaring til at arrangere det første stævne i provinsen om Danmarksmesterskaberne i langrend.

At der var taget

højde for meget i planlægningen, kan du se i arrangementets program:

Program for Danmarksmesterskaberne 1942 i Langrend - Søndag den 8.Februar 1942
Tog: Ordinært tog afgaar fra København kl. 8,39, ankomst til Haslev kl. 10,37. Ekstratog afgaar antagelig fra København kl. 8,15.
Ordinært tog afgaar fra Næstved kl. 9,03, Ankomst Haslev kl. 9,34.

Kl.1l: Navneopraab og Fællesspisning paa Jernbanehotellet i Haslev, hvorfra der kan reserveres transport til Bregentved (ca. 4 km).
Deltagerne skal

være til stede ved navneopraabet for at kunne deltage i løbet. Er toget forsinket forrykkes tiderne tilsvarende.

Kl. 13.30: Start ved Bregentved.

Kl. 14.30-16: Opløb ved Bregentved.

Kl. 18: Præmieuddeling og Fællesspisning paa Jernbanehotellet i Haslev.
Der serveres en stor kotelet og dessert for 3 kr. Kuverter skal forudbestilles paa hotellet.

Tog: Ordinært tog mod Nord afgaar fra Haslev kl. 22,07, ank. Købh. Kl. 23,54 Eventuelt ekstratogs afgang bekendtgøres kl. 19. Ordinært tog mod syd afgaar fra Haslev kl. 21.06.
Overnatning: maa forudbestilles paa hotellerne.

Oplysninger: Sjællandskredsen: Tlf. Faxe Ladepl. 181 og Haslev 201, Skiklubben.

Stævnets Protektor

: Lensgreve Chr. Moltke, Bregentved.

Officials
Overdommer: Overlæge Dr.med. Harald Hansborg, København, Formand for Dansk Skiforbund.
Dommere: Stævnelederen Karl Thomsen og Løjpechefen S.G.Lundgren
Startere: Ettrup Petersen (Køge), Poul Madsen (Haslev)
Tidtagere: Herborg (Møen),Uhrenfeldt Larsen (Næstved)
Maaldommere: Vietz (Køge), Nissen (Haslev)

Til alle Skiløbere og Turister
Haslev Skiklub henstiller til alle skiløbere og turister at erindre, at skiløjperne fortrinsvis findes paa private jorder og i private skove, hvor vi velvilligst har faaet tilladelse til at løbe paa ski paa stier og veje paa følgende betingelser:
l. Marker maa ikke betrædes uden tilladelse fra ejeren.
2. Marker med vintersæd maa ikke betrædes.
3. Vildthegn maa aldrig gennembrydes, Indhegninger maa ikke aabnes.
4. Unge plantninger maa ikke gennemløbes.
I de indhegnede unge plantninger kan vildtet nemlig gøre megen skade, hvis det slipper ind gennem huller i hegnet eller gennem aabne led, og en skiløber kan knække mange hjerteskud paa unge træer ved at løbe over dem. Paa marker med vintersæd ødelægges denne af sammenpakket sne i løjperne.

Vi maa alle betragte

os som gæster paa disse omraader, hvor vi har faaet tilladelse til at løbe, og vi maa alle nøje overholde ovenstaaende gæsteregIer. Gør vi ikke det, risikerer vi, at det bliver nødvendigt at udelukke alle skiløbere fra disse skønne, private omraader, som vi er taknemmelige for at kunne benytte.

Velkommen til Haslev Søndag den 8. Februar 1942.

[Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-02 -  A106 ]


Haslev som købstad?

Sognerådet var fra 1909 politisk sammensat, så både den store stationsby og dens opland var repræsenteret.
En del af sognerådets sagsbehandling var henlagt til udvalg og Sorø Amt havde en kontrolfunktion på en række områder, da Haslev-Freerslev sognekommune (1842-1966) ikke havde købstadsrettigheder.

I 1934 fik b

yen sit rådhus. Haslev var da for længst vokset til at være en af landets største stationsbyer, den havde købstadspræg og var større end mange købstæder. Spørgsmålet om købstadsstatus dukker med jævne mellemrum op i både Borgerforeningen og på sognerådets dagsorden.

Men Haslev blev aldrig købstad. En af forklaringer er, at der var forskel på blandt andet beskatningen i købstæder og sognekommuner, så da overvejelser om ændrede kommunegrænser var i spil, kunne man risikere at miste Bregentved som skatteyder.

I 1966 bliver Haslev-Freerslev kommune lagt sammen med Øde Førslev, Terslev og Bråby kommuner. Den nye Haslev Kommune bliver i 1970 udvidet til også at omfatte den tidligere Teestrup Kommune. Med kommunalreformen i 1970 forsvinder spørgsmålet om købstadsstatus, da der ikke længere skelnes mellem land- og købstadskommuner.

I 2007 fusionerer Rønnede Kommune, Fakse Kommune og Haslev Kommune til Faxe Kommune. Haslev er fortsat sin kommunes største by.

KIlde Lokalhistorisk Arkiv


Haslev Seminarium

"Det var en sommerdag i 1928. Ferien var forbi, og den smukke lille sjællandske by, Haslev, lå der midt i sin indfatning af mark og skov, som en Tornerose, der var ved at vågne af sin søvn.
De mange unge, der strømmede ud over byen, hver gang et tog ankom, var friske og brunede af det herlige friluftsliv i den dejlige, lange sommerferie. De gav byen et livligt præg af glad ungdom. Og i samme grad som deres antal voksede, foryngedes byen. – Det hændte nu og da, at en af de indfødte med et lyst smil vendte sig i vinduet, når han eller hun hørte de glade stemmer på gader og veje, og udbrød: "Så, nu er freden forbi; nu har vi seminaristerne igen; der har dog ellers været velsignet fredeligt så længe, de var borte!" Men man mærkede dog godt, at der bag det tilsyneladende uvillige udbrud lå en god portion tilfredshed gemt.
Sandt er det da også, at den skolesøgende ungdom giver byen et eget præg; og ikke alene det: men den bringer så meget andet godt med sig til byen, så det er ikke underligt, at byens borgere ser hen til feriens afslutning med en smule glad forventning."

Sådan indleder Sve

nd Aage Hansen et lille skrift, han har kaldt ”Blade af en seminarists hændelser, spredte dagbogsoptegnelser fra Haslev Seminarium”. I skriftet kan du læse om hverdag, fest og eksamenskuller blandt andet – det er et tidsbillede på livet i og omkring Haslev Seminarium som uddannelsesinstitution i slutningen af 1920’erne.

Skriftet slutter m

ed ordene:
"Endelig er vi da over den trange tid, nu er bøgerne en saga blot. Friheden skal nu nydes i fulde drag, og vi dyrkede kammeratlivet flittigt med fester og ture i de sidste dage, inden vi skulle skilles.
Vi tog en bevæget afsked med det frie sorgløse skoleliv og skød tanken om kommende dages kampe og skuffelser ud i det fjerne. De få dage gik hurtigt, ak alt for hurtigt, og snart tyndede det ud i flokken, den ene efter den anden pakkede sine pakkenelliker og drog på landevejen ud. Der blev så underlig tomt herhjemme i Haslev, en mærkelig stilhed indfandt sig; men sandheden var ikke til at komme udenom. De fire herlige år var slut."

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-02  - H52 -37.18, A239 ]


Haslev Station

Haslev Station i årstal
1867  -  21. juni: lov om den sjællandske sydbane.
1868  -  24. januar får Det sjællandske Jernbaneselskab koncession på at bygge
            banen, der skulle udgå fra Roskilde og ende ved Masnedsund.
            I august bliver det på foranledning af lensgreve F.G.J. Moltke, Bregentved,
            besluttet at placere en landstation ved Haslev.
            Lørdag den 3. oktober begynder jordarbejdet ved Næstved. Udførelsen
            af baneanlægget blev overdraget til ingeniørkaptajn Hedemann.
1869  -  Haslev Station bliver opført af sten fra Jomfruens Egede teglværk.
            Chr. Abrahams er arkitekt på alle stationsbygningerne på strækningen.
1870  -  Grev Moltke bygger kro og købmandsforretning ved Haslev og Tureby
             stationer.
            30. september og 2. oktober foretog man prøvekørsler på banen.
            4. oktober åbner den 90 km lange banestrækning mellem Roskilde og
            Masnedsund med 3 daglige forbindelser i hver retning. Banen over Falster
            åbner først 1872.
            På Haslev Station er der også indrettet postekspedition med
            stationsforstanderen som leder.
1872  -  Den 2. september er kong Christian IX på besøg på Bregentved.
            Han forlader Haslev med toget om aftenen.
1874  -  Den 13. juni kommer H.C. Andersen med toget til Haslev på vej til et
            besøg på Bregentved.
1880-erne   Stationspladsen i Haslev bruges også til markeder, indtil
            torvepladsen bliver anlagt i 1893.
1880  -  Staten overtager Det sjællandske Jernbaneselskab og dermed også
            den sjællandske sydbane.
1881  -  2. juni kommer det nygifte lensgrevepar Frederik C. Moltke og Magda
            Estrup til Haslev Station om aftenen. Parret bliver modtaget med
            æresport i byen.
1883  -  Opføres en tilbygning til Haslev station.
1884  -  I januar kørte det første ordinære tog over den nye 1 83 m lange
            svingbro mellem Sjælland og Masnedø til færgehavnen på øens
            sydside. Der er dog kun forbindelse til Nykøbing. Forbindelsen til Gedser
            og videre til Tyskland kommer først i 1886.
1886  -  Den 1. januar tiltræder F.V. Dreyer som leder af postekspeditionen
            på Haslev Station. Han bliver postmester i 1889, da der oprettes
            postkontor.
1886-87   På Haslev Station opføres varehus, og stationsbygningen
            udvides mod sydvest.
1888  -  Det rød-hvide skorstensbånd på lokomotivet indføres også
            på Sjælland.
1890-erne   På stationspladsen afholdes syn over de militærheste
            (remonter), der var opstaldet hos foderværter (gårdejere) på egnen.
1894  -  28. november kommer prins Valdemar og prinsesse Marie med tog
            til Haslev, hvor de kongelige bliver modtaget af lensgreve Fr. Moltke.
1896  -  Opførte man Haslev Andels Svineslagteri og et samarbejde med
            DSB blev etableret, bl.a. kom der en "drejeskive" på sporet ud for
            slagteriet, således at man kunne køre godsvogne ind til pålæsning.
1898  -  16. januar indføres der i en kort periode perronbilletter på Haslev Station
            til sidste nordgående tog kl. 7.27 og det næstsidste sydgående kJ. 8.48.
1899  -  Opførtes verdens største mejeri Trifolium nord for banen i Haslev.
            Byen havde dermed fået en seværdighed, der trak besøgende til fra
            hele verden. Masser af mennesker kom med toget til Haslev for
            at se Trifolium.
1899  -  Opførte man et ægpakkeri, hvorefter der kom en omfattende
            ægeksport i gang.
            I december kom der gang i Haslevs nye gasværk, som var opført øst for
            slagteriet. Vogne med kulladninger blev regelmæssigt kørt ind på banens
            nordlige spor, indtil gasværket blev nedlagt i 1964.
1901  -  Den græske kong Georgs mejerske ankommer med tog for at
            besøge Trifolium.
1902  -  Den 12. april aflægger oberst Brocklehurst, kavaler hos dronning
            Alexandra af England, besøg på Trifolium, da kong Edward VII måtte
            melde afbud pga. sygdom.
1904  -  Den 14. april kl. 11.45 ankommer et ekstratog med kong Edward VII og
            dronning Alexandra af England. I det kongelige følge er: kronprins
            Frederik (Fr. VIII) prins Carl og prinsesse Maud, prins Valdemar og
            prinsesse Marie, prins Christian (Chr. X) og prinsesse Alexandrine. m.fl.
            Selskabet besøger bl.a. Trifolium og forlader Haslev igen kl. 16.15.
1907  -  Den 16. december ankommer flere zigeunerfamilier til Haslev med
            toget. De tager straks 3. kl. ventesalen i besiddelse, hvor de lejrer sig om
            kakkelovnen og steger kød i kakkelovnen. De overnatter på torvet i
            Haslev et par dage, hvorefter de skilles og drager videre.
1910  -  Ombygning af Haslev Station. Stationsforstanderens lejlighed flyttes til
            1. sal. Kontor og ventesal omlægges og udvides.
1911  -  Den 5. juli kl. 12.30 har Haslev Station igen kongeligt besøg. Frederik VIII
            og dronning Lovise samt prins Gustav og prinsesserne Thyra og Dagmar
            ankommer med ekstratog. Selskabet kører gennem byen til Gisselfeld, og
            de kongelige forlader Haslev igen med tog kl. 17.50.
1913  -  Postvæsenet flytter fra stationen til det nybyggede posthus.
            Den 31. juli trækker postkører Henrik Bahn sig tilbage efter at have kørt
            med postvognen til Rønnede i 40 år. Der indsættes en Adler automobil
            på ruten.
1920  -  Den 12. april taler I.C. Christensen fra Jernbanehotellets balkon i
            forbindelse med et vælgermøde afholdt af Venstre.
1920-22   DSB har planer om at flytte stationen ud vest for Ringstedvej for at
            mindske generne ved jernbaneoverskæringen. Meningerne i byen er
            delte. Der er frygt for, at byens centrum rykker væk fra Jernbanegade.
            Påsamme tid dukker planerne om en forbindelse over sporene ved
            posthuset via bro eller tunnel op for første gang.
1924  -  Bråby Station åbner.
            Ca. 3.000 deltagere i sommerens internationale spejderjamboree i
            Dyrehaven ved København kommer med tog til Haslev og besøger
            Trifolium, Bregentved og Gisselfeld.
1925  -  Dobbeltspor fra Næstved til Vordingborg.
1930' erne   Samarbejdet med DSB udmøntede sig bl.a. i, at da slagteriet
            skulle have renoveret sit kedelanlæg, lånte man et mindre lokomotiv til
            at "holde dampen oppe".
1932  -  Første juletræ på Stationspladsen
1937  -  Kom Storstrømsbroen, og man kunne nedlægge færgeforbindelsen
            mellem Masnedø og Falster.
1942  -  I januar og februar kommer der mange skisportsfolk med ekstratog
            til Haslev for at deltage i Danmarksmesterskab i skiløb.
1945  -  I marts kommer der flere tyske lazarettog samt adskillige tog med
            tyske flygtninge.
1945  - Jernbanesabotage nord for stationen.
1945-50   Gennemgribende ombygning af Haslev Station. Der indrettes
            bl.a. to tjenesteboliger på 1. sal.
1948  -  Forslag fra DSB om at hæve stationen og sporene, etablere viadukt
            over Ringstedvej og bygge ny godsbanegård vest for Ringstedvej.
1949  -  Der indrettes rutebilstation på stationen.
1955  -  DSB har en ny plan, ifølge hvilken overkørslen flyttes vest for tinghuset.
1960  -  Den 2. oktober bliver Bråby Station trinbræt, og derefter sker
            godsekspeditionen over Haslev. Bråby fortsætter som postfordelingssted.
1964  -  Den 1. september. Nye helbomme ved overskæringen på Ringstedvej.
1970  -  Den 4. oktober kommer tronfølgeren kronprinsesse Margrethe
            og prins Henrik med tog til Haslev i anledning af byens 100-års jubilæum
            som stationsby.
1972  -  Den 1. oktober nedlægges trinbrædtet i Bråby
            I oktober begynder DSB at udskifte sporene mellem Herfølge og Holme
            Olstrup som led i etablering af nyt fjernstyringssystem.
            Den 29. november påkører et persontog en traktor på sporene mellem
            Bråby og Haslev.
1979  -  Den 17. februar kører toget mod Næstved fast i en snedrive syd for
            Haslev ud for Præstholmlund. Efter et par timers venten evakueres
            passagererne i militære køretøjer.
1979  -  Den 15. marts tændes lyskurven ved overskæringen på Ringstedvej.
1982-83   Der foretages større ombygninger af stationens indre. Der opsættes
            bagagebokse.
1985  -  Fra 1. oktober lukkes stationens ventesal hver aften kl. 20 på grund
            af hærværk.
            Det gamle pakhus rives ned og erstattes af cykelparkering. Der
            etableres cykelparkering nord for banen.
1989  -  Der opføres aflåste cykelbåse, som man kan abonnere på.
1990  -  Den 30. september indføres timedrift.
1991  -  I november legaliseres overgangen over sporene ved posthuset.
1993  -  Fra 10. maj til 29. juli lukker jernbanebroen på Teestrupvejen
            grundet reparation.
            Stationspladsen renoveres.
1994  -  Den 14. april støder regionaltoget sammen med et godstog syd for
            Haslev ved Skovholmslundvej.
1995  -  Den 4. oktober fejrer banen sit 125 års jubilæum.
1998  -  Stationsbygningen renoveres. Kiosk- og billetafdelingen indrettes
            med ergonomiske arbejdsskranker.
2003  -  Den 14. december indføres ½ timedrift mellem Haslev og Næstved.
            Køretiden afkortes til 16 minutter på strækningen.
2005  -  Sveller og skinner fornyes mellem Holme Olstrup og Haslev.
            Pris: 40 millioner kr.
2007  -  Stationen hærges af hærværk og ventesalen må midlertidigt lukkes.
2009  -  Sydbanens tog kører via Haslev mens sporene mellem Næstved
            og Ringsted renoveres. Det betyder flere togafgange fra Haslev
            i perioden 27. marts -9.august.
2010  -  1600 pendlere benytter dagligt toget fra Haslev Station.


Haslevs udvikling

I 1949 skrev Mogens Lorentzen om Haslev i bogen Den hvide kilde:
”Først i 1870 fik Tiden Øje paa Haslev: trods Modstand fra Gisselfeld Kloster, der nødig saa sin fornemme Ro forstyrret af moderne Spektakel, langede den ny østsjællandske Jernbane en krum Arm ud mod den stillestaaende By; dermed kom Udviklingen i Skred, og Haslev gik ind paa Linie med den almindelige Vækst af dansk Provins siden da.”

Så kort kan det måske siges. Og dog - der var liv i Haslev både før og efter 1870. Selv om landsbyens forandring til stationsby medførte en driftig udvikling er der også andre faktorer, der har sat præg på byen, der er den største i Faxe Kommune.

Haslev by i

årstal
1120  -  Haslef
1100-tallet   Kirken opføres i faksekalk og kridtsten
1286  -  Hasleby
1370  -  Haslæ
            Haslev kirke omtales i Roskildebispens jordebog
1376  -  Haszle
1456  -  Haslev får egen fastboende degn
1567  -  Peder Oxe, Gisselfeld, får birkeret over bl.a. Haslev
1645  -  Den første kirkebog – Hasle
1682  -  Harslef / Haslef
            Der er 30 bøndergårde: 25 er ejet af Bregentved gods, 2 af kirken og
            de øvrige af hhv. Eskildstrup, Ahrenborg og Giesegaard
            Bondebyen kaldes også for ”Jydekrogen”
1721  -  Frederik IV’s rytterskole erstatter degneskolen
1748  -  Haslev hører under Bregentved birk – ordinært ting hver fredag
1782  -  Spindeskole
1790  -  Bregentved gods inddeler landbrugsjorden i Haslev til kobbelbrug
1792  -  Hoveriforening - Fæstebønderne i Haslev er forpligtet til hoveri på
            Bregentved
1795  -  Spindeskolen lukker
1800  -  Udskiftning - den enkelte fæstegård får sin jord placeret samlet
1801  -  Der bor 593 mennesker i sognet
1840’erne   Ridende post mellem Haslev, Ringsted og Vemmetofte.
            Postvognen kommer til byen tre gange om ugen
1844  -  Haslev og Omegns Landboforening
1851  -  Særskilt tingsted for Gisselfeld ophæves og den ordinære ret henlægges
             til Bregentved
1854  -  Brandassuranceforeningen for Grevskabet Bregentved og Omegn
1860  -  Sygeforeningen for Haslev Fresløv sogne
1860’erne    Bregentved gods begynder at sælge gårdene i Haslev til de hidtidige
            fæstere
1865  -  Sprøjtehus ved kirken
1869  -  Fattiggården
1870  -  Stationsby - Jernbanestation med togforbindelse til Roskilde og
            Masnedsund er startskud til en rivende udvikling.
            Kildehøjskolen
            Bondestandens Sparekasse flytter fra Terslev og Rønnede til Haslev
            Landsbyen Hasle ændrer navn til Haslev.
            Der bor 1164 mennesker i sognet
1873  -  Frem til 1913 afgår der postvogn mellem Haslev og Rønnede to
            gange dagligt
1878  -  Haslev Bryggeri – nedlagt i 1915
1879  -  Første missionshus
1882  -  Haslev Håndværkerforening
1887  -  C.J. Ulrich sørger for oprettelse af en enkelt telefonledning fra Køge til
            Haslev
1889  -  Haslev Andelsmejeri
1890  -  Anlæggelse af sidegader til Jernbanegade begynder
1891  -  Haslev Højskole
            Statstelegrafstation i Haslev
1893  -  Sparekassen for Grevskabet Bregentved og Omegn flytter fra
            godskontoret til Haslev
            Haslev Freerslev Sygekasse (IM)
1894  -  Apoteket rykker fra Dalby til Haslev
            Haslev Bank
            Første telefoncentral – syv abonnenter
            Missionshuset Bethesda
            Første gadebelysning – petroleumslygter
            Nyt sprøjtehus
1895  -  C.J. Ulrich etablerer Haslevs første elektricitetsværk, der kan forsyne
            hans kolonialforretning og en mindre del af byen med strøm.
            Første politibetjent – i dagtimerne
            Jernbanehotel
1896  -  Haslev Andelsslagteri
            Langes Private Realskole
1897  -  Teknisk Skole
            Haslev Borgerskole
1899  -  Herregårdsmejeriet Trifolium – verdens største andelsmejeri
            Haslev Gasværk
1900  -  Haslev Håndværkerskole
            Haslev Handelsstandsforening
            Haslev Borgerforening
1902  -  Grev Moltke, Bregentved, skænker byen Haslev Badeanstalt –
            karbad 35 øre, brusebad 10 øre
1903  -  Haslev Sanatorium
1904  -  Haslev Landbrugsskole
            Birkekontoret flytter til Haslev
            Første hestemarked
1905  -  Ting- og Arresthus
            Haslev Seminarium
            Fattiggården lukker – Solhjem etableres i bygningen
1906  -  Amtsudstillingen – en udstillingsby med forlystelser, landhåndværk,
            industri og landbrug opføres om sommeren og vækker opmærksomhed
            landet over
            Fortovene i Jernbanegade får flisebelægning
1907  -  Håndværker- og Landbobanken
            Bondestandens Sparekasse
            Biograf
1908  -  Haslev Handelsskole
            A/S Haslev Elektricitetsværk
            Lysholm skole
1909  -  Byen får vandværk og 200 ejendomme får indlagt vand
            Håndværkersvendenes Syge- og Hjælpeforening for Haslev og
            Omegn (Svendeforeningen)
1914  -  Haslev Kontrolskole
            SEAS – Sydøstsjællands Elektricitets A/S
1914-1916   Kirken ombygges og udvides
1915  -  Amtssygehuset i Haslev – plads til 28 patienter
1916  -  Jernbanegade brolægges
1918  -  Haslev

Grundejerforening
1919  -  Haslev Brandkorps - Værnepligt i byens brandværn for mænd mellem
            20-50 år
            Haslev Biblioteksforening
            Haslev Gymnasium
            Politistation og natpoliti
1920  -  Haslev Seminariums Elevforening
1921  -  De Gamles Hjem
            Haslev Folkebibliotek
1922  -  Haslev udvidede Højskole
1922  -  Lensafløsningen – grevskabet Bregentved overgik til fri ejendom
            og meget jord måtte afstås til udstykning
            Grev Moltke, Bregentved, skænker byen en brandstation
            Haslev Udvidede Højskole
            Der bor omkring 5000 mennesker i sognet
1924  -  Garderforeningen for Haslev og Omegn
1930  -  Børnehave i Skolegade - Privat
1933  -  Turistforeningen for Haslev og Omegn
            Haslev Jagtforening
1934  -  Haslev Rådhus
1936  -  Enigheden - Haslev Freerslev Sygekasse (IM) og Sygeforeningen for
            Haslev Fresløv sogne fusionerer
1940  -  Første børnehave med offentlig støtte – senere Lillebo
1945  -  Flere af byens skoler beslaglægges af den tyske besættelsesmagt og
            Håndværkerskolen bruges som lazaret
1946  -  Haslev Borger- og Realskole, Bregentvedvej
1949  -  Ny brandstation ved Themstrupvej
            Herregårdsmejeriet Trifolium lukker
1961  -  Teknisk Skole lukker
1966  -  Haslev Sygekasse – Enigheden slås sammen med sygekasserne i
            Bråby, Terslev og Førslev
            Grøndalsskolen, Bregentvedvej
1967  -  Haslev Borger- og Realskole, Sofiendalsvej
            Haslev Teknikum
            Haslev Borgerforening nedlægges
1970  -  Landbrugs- og husholdningsskolen lukker
            Haslev Efterskole
1973  -  Haslev Badeanstalt lukker
            Haslev Privatskole
1974  -  Nordskovsskolen
1975  -  Svendeforeningen nedlægges
1977  -  Haslev Svømmehal
1981  -  Der bor 9.146 mennesker i Haslev by
1984  -  Haslev Håndværkerforening nedlægges
1987  -  Haslev Idrætshøjskole (KFUM- og K, IM)
            Sofiendalskolen
2009  -  Der bor 10.941 mennesker i Haslev by
2010  -  Haslev Seminarium lukker
            Haslev udvidede Højskole lukker


Herman Petersen, 1878-1954

Herman Petersen var søn af teglværksejer Anders Petersen, Troelstrup Teglværk.

Lige fra drengeårene var han interesseret i at tegne og male. Efter skolegangen blev han lærling hos malermester Grandahl i Jernbanegade.

 
Han aflagde svendeprøven d. 29. april 1899 og valgte kort efter, som det var almindeligt for håndværkersvende, at dygtiggøre sig i udlandet.

Han var på "valsen" igennem Tyskland, Schweiz, Østrig, Ungarn og især Italien de følgende 4 år. Undervejs udførte han en serie akvareller - de bedste nok fra Vicovaro i Sabiner-bjergene ved Rom, hvor han opholdt sig i en 4 måneders periode.

Herman Petersen var som kunstner selvlært, men ved rejser og kurser erhvervede han sig en viden om kunstmalerfaget, som han bragte med sig gennem livet. Han etablerede sig som malermester i Haslev og underviste på Teknisk Skole og Håndværkerhøjskolen, men valgte fra 1930'erne udelukkende at hellige sig malerkunsten.

Herman Petersen var en alsidig kunstner. Han udførte dekorationer til dilettantforestillinger, han stod bag udkast til kommunevåben i 1930'erne og også det våben, de 3 fakler, der godkendtes i 1949. Han udførte akvareller og oliemalerier med motiver mange steder fra: Jylland, Bornholm, Skåne, Norge, England etc. Flest dog fra Sydsjælland. - Som han sagde: "Poesien begynder syd for Køge".


Haslev Gymnasium

Rejsegilde 1916 - Gymnasiets bygninger i Skolegade blev indviet den 26. oktober 1916, men undervisningen var i gang allerede fra 1914, hvor Indre Mission med højskoleforstander P.C. Davidsen i spidsen etablerede Haslev Gymnasium i en bygning på Tingvej, der før havde huset Langes Private Realskole.

100 år senere er Haslev Gymnasium en del af Midtsjællands Gymnasium - og der er naturligvis både mundtlig og skriftlig eksamen hvert år. Sådan var det ikke i begyndelsen. Da det første studenterhold var ved at være færdigt på Haslev Gymnasium i 1917, måtte eleverne rejse til København for at gå til mundtlig eksamen, for gymnasiet havde endnu ikke dimmissionsret. Den skriftlige eksamen foregik på Herlufsholm.


På billedet er det højskoleforstander P.C. Davidsen, der henter tre elever i sin bil ved stationen efter mundtlig eksamen i København, 1917.