Husk! Finger med sløjfe
Memorabilia
Skriv hvad du husker

Glemmer du - så husker jeg det ord for ord...

Erindringer er personlige. Måden vi fortæller på, fortæller også hvem vi er. Den personlige beretning er ofte vedkommende og interessant.

Erindringer er subjektive. Vi husker ikke altid samme oplevelse ens. Vi lægger til og trækker fra. Overdriver og underdriver. Bevidst eller ubevidst.

Flere erindringer kan supplere hinanden og tilsammen tegne et billede af en tid, en udvikling i vores lokale samfund og være et vidnesbyrd - og en erindring kan også bare være en rigtig god historie.

Faxe Kommunes Arkiver har mange erindringer fra forskellige tider og fra forskellige hjørner af kommunen. Her er nogle eksempler.

Alle har en historie - må vi få din?

- og hvad med dig og din historie? Har du skrevet eller fortalt? Så inviterer vi dig til at dele din historie.

En erindring er din personlige beskrivelse af dit liv og dine oplevelser. Det kan minde om en dagbog eller et selvportræt, og er opbygget som en fortælling.
En erindring kan både være kort og lang. Det kan være et glimt af en hverdagssituation eller en forkromet fortælling over et helt liv – og begge dele er lige godt!

Du vælger selv, hvad du vil fortælle, det vigtigste er bare, at du fortæller om noget, du har oplevet.

Hvis du giver din erindring til Faxe Kommunes Arkiver, aftaler vi med dig, hvornår og hvordan den skal være tilgængelig for andre.
En mulighed er at at vise din erindring her på hjemmesiden, hvor den bliver vist sammen med andres erindringer.
En anden mulighed er, at din erindring modtages og registreres i arkivet, og at den bliver tilgængelig om 75 år.

Enhver erindring er et vidnesbyrd - og måske en kilde til gode historier, som eftertiden ellers ikke ville kunne vide noget om.

Del din historie!