protokol
protokoltekst
tyendeprotokol
...først lidt om kommuner

Siden 1842 har der været kommuner i Danmark. Landet blev inddelt i købstadskommuner og landkommuner, også kaldet sognekommuner.
I sognekommunerne var styrelsen et sogneforstanderskab, der senere skiftede navn til sogneråd.

Nederst på siden kan du se Faxe Kommunes stamtræ - det er et godt redskab til at få overblik over de mange kommunedannelser, som er gået forud for Faxe Kommune.

I menuen kan du vælge mellem sognekommunerne og finde scannede protokoller - nogle er også transskriberede. Det gør dem lettere at læse.

Lige et tip: Når du læser transskriberede protokoller, er det smart at vælge tosides visning, for så kan du se originalteksten og den transskriberede, læsevenlige tekst samtidig.

Kommunedannelser

Gennem tiden blev kommunerne både delt og lagt sammen mange gange i nye formationer.
I 1930 kulminerede antallet af landkommuner. Der var da 1312. I løbet af 1960’erne faldt antallet til 993.

Efter en stor kommunalreform i 1970 skelner vi ikke længere mellem land- og købstadskommuner.
Det samlede antal blev nedbragt først til 277 og derefter til 271 kommuner. Sognerådene blev afløst af byråd, som foretrukket betegnelse for kommunalbestyrelsen.

I 1970 opstod også Faxe Kommunes forgængerkommuner, Fakse, Haslev og Rønnede, i den form vi kendte dem til og med 2006.

Fakse Kommunes byråd havde 19 medlemmer.
Haslev Kommunes byråd havde 15 medlemmer.
Rønnede Kommunes byråd havde 15 medlemmer.

De tre kommuner lagde sig sammen fra 2007.
Faxe Kommunes byråd har 25 medlemmer.

I dag er der 98 kommuner i Danmark.

Sogneforstanderskab

Første skridt mod det lokale selvstyre blev taget i 1841 med indførelsen af sogneforstanderskaber, der fik ansvar for økonomi og veje. Sogneforstanderskabet blev ledet af en formand og havde præsten og større jordejere som fødte medlemmer. Dertil et antal valgte medlemmer.
I valgprotokollen kan vi følge, hvordan valget foregik, og endda se hvem, der stemte på hvem.

Sogneråd

I 1868 blev sogneforstanderskaberne omdannet til sogneråd, der ikke længere havde fødte medlemmer.
Sognerådet overtog nu det endelige ansvar for skole- og fattigsager fra præsten.

Over tid blev ansvarsområderne udvidet. Med socialminister K.K. Steinckes socialreform i 1933 overtog sognerådet ansvaret for al kommunal hjælp.

Forhandlingsprotokol

Det lokale råd mødtes regelmæssigt og skulle føre protokol over deres forhandlinger. Protokollen var formandens ansvar, men opgaven som pennefører kunne uddelegeres. Ved afslutningen af et møde skulle de tilstedeværende medlemmer underskrive.

Protokollerne er kronologisk opbyggede og indeholder som regel en kort opridsning af sagen og en afgørelse. Der er ofte tale om en beslutningsprotokol, så korrespondance og interne diskussioner er ikke med.