Kongsted


Borup

Mange mennesker finder oplysninger i Lokalhistorisk Arkiv. Det kommer der ofte små historier ud af. Den følgende tekst er hvad Frants Nielsen har skrevet om Borup by, Kongsted sogn, Faxe herred:

"Borup havde oprindelig 11 gårde (således ved matriklen af 1664 og 1690). Et par af gårdene var fra Middelalderen af selvejergårde, én ejedes af Københavns Universitet og én af Kongsted kirke, til denne gård hørte en skov Borup Skov. ”Kirkerenden” minder endnu om dette.
Efterhånden blev disse gårde erhvervede af Gisselfeld, den sidste Universitetsgården ”Krogården” kaldet først i 1827.

Ved år 1700 ejede Gisselfeld 9 gårde. Men få år senere blev 3 af disse øde og deres jord fordeltes til de andre 6 gårde. Straks efter at Klosteret (således kaldes Gisselfeld normalt efter 1754) 1762 ved køb havde erhvervet den syvende gård, blev Hartkornet fordelt lige på alle 7 gårde, der hver fik 5 tdr. 3 skp 1 fjernkar 1 4/7 album.
Universitetsgården havde i hartkorn: 3 – 6 – 1 – 2.

I året 1791 blev Byen udskiftet af fællesskabet med de omliggende Byer (Svennerup, Grunderup og Tingerup). Inddelingen i 8 gårde blev uforandret ved Udskiftningen. Men allerede i året 1797 blev der påbegyndt forandringer: den ene af Byens 3 gamle Vandmøller ”Øverste Brødebæksmølle” blev nedlagt og året efter blev de to andre (Kistholm og Pile Møller) sammen med gård matr.nr. 4 bortarvefæstede. Og Klosteret havde igen kun 6 fæstegårde i Byen. Disse fik 1801 en helt ny inddeling, thi ved bevilling af 31/12 – 1800 tillodes det, at én gård blev nedlagt, dels til forøgelse af de andre (5) gårdes tilliggende, dels til magelæg med de større Skovskifter, men i stedet for én gård nedlagdes 3. De tilbageblevne 3 fæstegårde fik dog hver især kun en ringe Udvidelse.

I virkeligheden var det en helt ny Udskiftning der blev foretaget. Resultatet af den udskiftning fremgår af Matrikulskort ”Original nr. 2” fra 1810. Ved denne fornyede udskiftning af 1801-02 blev en stor del af jorderne fra de tre nedlagte gårde fordelt til huse, der i Matriklen har numrene 7-29 begge inklusive. De 3 første af disse hus-lodder (nr. 7-9) fik et større jordtilliggende ca. 13-14 tdr Land. Disse tre Matrikulsnumre lige efter gårdene (nr. 2-6) minder om, at de engang har været gårde beliggende i Borup By. Disse tre huse blev omkring 1803-04 forsynede med bygninger og blev i 1805 bortfæstede, således

nr. 7 til Christian Mogensen fra Kongsted. Fæstebrev 21/12-1805
nr. 8 til Andres Larsen fra Vester Egede. - ” - 8/6 - 1805
nr. 9 til Hans Pedersen fra Vester Egede. - ” - 8/6 - 1805

Samme dag 8/6 blev yderligere 2 huse, der var beliggende i Byen bortfæstede, nemlig nr. 10 og 11. Disse, der også havde et jordtilliggende ved huset i Byen, havde hver fået tillagt en udlod på Borup Mark efter mtr.nr. 9. Disse udlodder på ca 4½ tdr. Land er for længst frasolgt husene, der stadig ligger på deres gamle plads i Byen.

En senere fæster på Mtr.nr. 7 hed Ole Larsen og hans kone Johanne. De havde huset i mange år. Senere lejede svigersønnen Jens Pedersen det. Men i 1783 rejste han med kone og to unge døtre til Amerika, mens hans svigermor kom på Kongsted Fattiggård. Huset lejedes derefter af en søn fra Mtr.nr. 8, Handelsmand Frants Nielsen, der ombyggede den gamle huslænge, hvoraf dog 4 fag var tilbygget som stuehus af Jens Pedersen, til staldlænge og nyopførte en Ladelænge (7fag) af Kampesten og et nyt stuehus (7fag) af bindingsværk med undervægge af pudsede kampesten. I slutningen af 1870erne opførtes en mindre længe (6fag) af bindingsværk, den nordre. Stuehusets bindingsværk er egetømmer og stammer fra en da nedrevet stuelænge i Lestrup.

I midten af 1890 købtes huset til ejendom. 1899 tilkøbtes en parcel på 6 tdr. land fra en gård mat. nr. 5. Denne en gammel fæstegård var 1898-99 solgt til ejendom."

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01 - 2008/186 ]


Kongsted Brugsforening

Kongsted den 16.1.1911:

”Beboere: Kongsted og Omegn indbyder herved til at oprette en Forbrugsforening i Kongsted. Da her føles en stadig voxende Trang til et saadant Andelsforetagende, anbefaler Undertegnede, at Beboerne slutter sig sammen for at danne en sådan. Hvis der opnaas et tilstrækkeligt Antal Underskrifter sammenkaldes til et Møde i Kongsted Forsamlingshus, hvor nærmere bestemmelser vil blive foretaget”.

Dokumentet er underskrevet af et meget stort antal beboere i Kongsted og omegn.

På baggrund af dette blev der søndag den 29.1.1911 i Kongsted Forsamlingshus besluttet at oprette en brugsforening. Lars Hansen, Kongsted, valgtes som den første formand for bestyrelsen.

   

Legitimationskort udstedt 6. maj 1930 af Køge Toldkammer, som bevis for, at Kongsted Brugsforening er anmeldt til toldvæsenet om forhandling af stærke drikke.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01  - A141


Kongstedsangen

af  Helene Kamp Christiansen, ca. 1940

Fra det høje Kongsted
ud mod alle sider
tanken går fra sted til sted
mindes svundne tider
da kong Valdemar kom hid
og slog sig ned for en tid
jagthytte han her
byggede for på sin færd
han vil egnen gæste
ride, jage, feste.

Der hvor denne hytte lå
lever minder sære
og for alle tider må
kongenavn du bære
kongeligt de skuer vidt
med et udsyn – stort og frit
og i Sydsjælland er
vores domkirke her
klokkerne os kalder
sammen – uden alder.

Huleå er en lille bæk
som i engen rinder
jeg er Suså, si’r den kæk
og mod vest forsvinder,
nu en tur til Lystrup slot
så til store lyngen blot
og vi undres at her
midt i mose og kær
trives sjældne planter
rundt om tørvens kanter.

Over bakke – ned i dal
landet her sig bølger
dybt i skovens grønne hal
Mørkebjerg sig dølger
på Kobakkens top vi står
og ej højere vi når
her er Sydsjællands top
alle mand kom herop
her sig brombær slynger
Nattergale synger.

Leestrup når til Lillestrand
her er kludeegen
mon den endnu magte kan
midnats – trolddomslegen
blikket favner mark og strand
lidt af Danmarks fagre land
sol og regn, sne og blæst
morgendug – hvad er bedst
mange gode minder
vore tanker binder.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv


Stine Florian, 1876-1921

Tegneren Kirstine Johansen, kaldet Stine Florian, boede det meste af sit liv i Kongsted sogn. Hun må have haft usædvanlige tegneevner, for i en alder af 16 år kom hun på Kunsthåndværkerskolen i København.
Hvor længe hun fik undervisning der, vides ikke. Men fra hendes efterladte arbejder ved vi, at hun allerede som 21-årig var udøvende kunstner.

Kirstine Johansens produktion spændte meget vidt, selvom det var portrætkunsten, hun interesserede sig for og arbejdede mest med.
Alle portrætter var karakteristiske ved deres store detaljerigdom, og så godt som alle udført i naturlig størrelse.

Sansen for detaljer bragte hende over på blomstertegningen, som hun udførte et stort antal af, de fleste farvelagte.
Hendes blomstertegninger blev i årene efter 1915 i stor udstrækning anvendt ved fremstilling af postkort, julekort og gratulationskort, og man kan måske stadig være heldig at finde gamle postkort med farvelagte blomstermotiver, signeret K J.