tegl

 

Ved Herregården Jomfruens Egede under Lystrup Gods, ligger der et gammelt hus med navnet Gl. Teglværkshus. Det leder ganske naturligt tankerne hen mod, at der må have været et teglværk i området.

Ganske rigtigt – det blev etableret omkring midten af 1800-tallet.

I december 1862 begyndte grev Moltke fra Lystrup at planlægge teglværksdriften for året 1863. Da Slesvig-Holstenerne var kendte som eksperter i teglværksdrift, fik godsforvalteren besked på at skrive til Just Schultz Lage i Lippe Delmoth, om han ligesom året før kunne sende en mester med 11 hjælpere til at begynde teglværksdriften.

Det blev nøje beskrevet, hvem der skulle komme og hvad folkene skulle være gode til. Der skulle f.eks. bruges 2 stenstrygere til drænrørsfabrikationen, som skulle gå stærkt. Årsagen til denne hasteproduktion lå i, at dræning af markerne for alvor tog fart netop i disse år. Der skulle også komme en mand, som var øvet i at stryge tagsten, fliser m.v. samt en mand, der blandt andet kunne medvirke ved fremstillingen af nogle små 8 tommers mursten, fliser og presning af mursten.

Jomfruens Egede Teglværk fulgte med tiden. I 1862 var der blevet købt en drænrørsmaskine i Kiel, og allerede året efter blev der indkøbt en pressemaskine til mursten. Den skulle også kunne bruges til fremstilling af fire-, seks- og ottekantede fliser. Hver mursten og flise skulle være mærket med ”Jomfruens Egede”. Ud over teglsten og almindelige mursten blev der også fremstillet munkesten samt kiledannede og halvrunde brøndsten.

På teglværket var der en dampkedel, som blev fyret med kul – 150 tons kul ad gangen. I 1863 kunne kullene losses i Køge, Rødvig og Stege havne. Ikke i Faxe Ladeplads, da området dér kun var åben strand. Først i 1865 kunne kullene blive fragtet dertil, men det skulle så være i skibe med en ringe dybgang, max. 2,80 m.

Ved begyndelsen af 1863 var der et godt lager af både røde, gule og halvbrændte mursten, som kunne stå mål med tilsvarende fra Helsingør. 1863 blev et godt teglværksår, men da planlægningen af produktionen for 1864 skal begynde, er der stor tvivl om, hvor stor kraft der skal være på produktionen. Årsagen til tvivlen er krigsurolighederne og de usikre afsætningsforhold. Resultatet bliver, at der kun skal komme seks tyskere, nemlig 1 mester og 5 arbejdere.

I sommeren 1869 har teglværket fået til opgave at levere mursten til Haslev og Tureby stationsbygninger.

Omkring 1875 nedlægges Jomfruens Egede Teglværk og flyttes til Åstrup Skov ved Lystrup, hvor det formentlig har været lettere at finde ler til produktionen. 1878 bliver et sløjt teglværksår med kun seks brændinger, i alt 600.000 mursten. Til gengæld er der blevet produceret nogle smukke teglsten. Det har kunnet lade sig gøre, fordi der blev anskaffet en røremaskine med et sindrigt afskæringsbord. På teglværket tages der patent på en sort tagsten, der kun var halvt så tung som de almindelige, men dog fuldstændig tæt.

Teglværket fortsatte frem til omkring 1923, hvor det blev nedlagt.