Brandsprøjte

Man var klar over den store fare ved ilden, den røde hane galede ofte i Dalby-Tureby. Derfor var det endnu i 1700-tallet skik på Sjælland, at husbonden gik op på tagrygningen helligtrekongersaften og kaldte på de hellige tre konger. Man ventede, at så langt råbet kunne høres, ville der ikke blive ildløs.

Endnu i 1800-tallet havde de enkelte sogne ikke deres egen brandsprøjte. Godsernes sprøjter mødte op ved ildebrande.

Først i 1865 fik Dalby sin egen sprøjte. Sognerådet fik allerede i 1863 meddelelse om, at der i hvert sogn skulle være en brandsprøjte. Man havde imidlertid ikke hastværk, for man havde jo både sprøjte på Bregentved, Turebyholm og Egede.

I 1865 blev der imidlertid købt en sprøjte for 250 rigsd. Den blev i første omgang placeret hos Lars Hansen, Dalby, da der endnu ikke var et sprøjtehus.

Den 18.3.1865 lyses til kirkestævne i begge kirker, at der skal opføres et nyt sprøjtehus i Dalby. Samme år anviser Grev Moltke, Bregentved, en plads ved kirkegården. Sprøjtehuset blev dog flyttet ved kirkegårdsudvidelsen i 1879.

Denne sprøjte kunne langt fra måle sig med Tureby-sprøjten fra 1899, som stod på Turebyholm.

Dalby sprøjten fungerede dog frem til 1926. Senere fik Dalby en Fakck-sprøjte, der stod ved De Gamles Hjem i Dalby og blev betjent af mandskab fra byen. I 1954 blev sprøjten flyttet til Falck-stationen i Faxe.

Kilde: Arne Majvangs bog om Dalby og Tureby sognes historie, bind 3