I 1869 brændte 2 gårde i Spjellerup. Den ene gård lå omtrent på samme sted som den nuværende Spjellerupgård ligger, nemlig på matr.nr. 12 a, Spjellerup, Præstestien 5. Den anden gård, matr.nr. 11, Spjellerup, blev efter branden flyttet ud på ejendommens mark, matr.nr. 11a, hvor den ligger endnu.

Jordene til den anden gård, matr.nr. 11 d og 11 h (Præstestien 1, Spjellerup) blev solgt til Rasmus Christiansen, som byggede en ejendom med beboelse i den ene ende af huset og stald i den søndre ende af bygningen. Under beboelsen var der en 70 m2 ølkælder. Øst for bygningen og parallelt med den blev bryggeriet bygget. Gårdspladsen mellem bygningerne var belagt med sten, og tæt ved bryggeriet lå brønden.

I 1905 køber brygger H. C. Andersen ejendommen og udbygger bryggeriet, så det kom til at beskæftige 3-4 mand. Omkring 1920 ophørte brygger Andersen med at brygge øl, men han fortsatte med at køre øl ud for andre bryggerier. I forbindelse med salget af bryggeriet solgte Andersen de 4 ølruter til henholdsvis Faxe Bryggeri og Stevns Bryggeri.

I 1929 solgte Andersen ejendommen til Johannes Mølgaard, der rev bryggeriet ned et par år efter.

Tilbage på ejendommen ligger der nu kun det gamle beboelseshus, dog moderniseret.

En mand, der var medhjælper på bryggeriet fra 1917-1919, fortæller bl.a., at der var en stor kedel, hvor vand, malt, humle og mørk sirup blev kogt. Derfra løb øllet ind i svalekarret, hvor der var en automatisk omrører, så øllet kunne afkøles hurtigere. Fra svalekarret løb øllet via et rør ned i kælderen, hvor det blev tappet på ølankre og lagt til gæring i nogle dertil indrettede bakker med spunshullet opad. Den flydende gær, der blev opsamlet i bakkerne blev hældt på spande, som kuskene fik med ud til bønderkonerne rundt omkring på gårdene. Gæren, som var gratis, blev så brugt til bagning, hvilket den var udmærket til.

Der var forskellige størrelser på tønderne. 1/2 tønde, 1/4 tønde (kvarter), 1/8 tønde (otner) og 1/16 tønde (sekstner).

I de store ankre kom nr. 3 øllet, som var det tynde øl og de gode øl, nr. 2, kom i de mindre ankre. Det gode øl var det, der kom af det første bryg. Derefter hældte man vand på igen, og på den måde fik man det tynde øl.

Øllet på halvtønderne, det tynde øl, blev blandt andet solgt til Vemmetofte og Alslevgården. Dette øl var beregnet til folkene, som fik det gratis. Kvarterne – også med det tynde øl – kom til bøndergårdene, hvor der var ret store folkehold, men bønderne købte som regel også en otner af det gode øl til familiens eget brug.

Kilde: M8 66.84