”Mælken skal sies i spandene, hvorefter intet må tages af disse, og den leveres i sød, ren, sund og uforfalsket tilstand, og den mælk, som ikke straks afhentes, skal på den årstid, da sådant er nødvendigt, sættes i vand til afkøling efter bestyrelsens anvisning. Af syge dyr må ingen mælk leveres…”

Andelsmejeriet Tøpkilden blev oprettet i 1890 i Terslev. I mejeriets love §8 er der fokus på hygiejnen. Man kan læse, at det kunne blive dyrt at overtræde de vedtagne regler.

I 1951 blev mejeriet udvidet med en nybygning, der blev indviet den 29. august.

Fra 1963 blev mejeriet til Andelsmejeriet Haabet. Andelsbevægelsen havde med sin organisering af de mindre landbrugere fået hævet kvaliteten af mælkeprodukterne, alligevel måtte mejeriet dreje nøglen om 1. oktober 1973, da tiden var løbet fra produktion på små mejerier.

Kilde: A198