Vester Egede kirke

Bandlysning blev afskaffet i 1688 – det blev bestemt, at: ”ingenlunde maa der lyses paa Prædikestolen efter nogen med Forbandelse - Dersom nogen gør det herefter, skal han søges paa sit Kald og straks uden videre suspenderes”.

Før den tid var bandlysning noget der ofte forekom, også i Vester Egede. I Kirkebogen fra 1650 kan man blandt andet læse om en, der bliver forbandet for at mishandle svin:
”Christen Udrider lader lyse til Bands over et ondt Menneske, som haver slaget en af hans Søer, saa hun haver kaster Grisser, nok haver de slaget Laaret sønder paa et Galtsvin hos hannem”.

Bandlysning foregik i kirken efter et ritual fra Frederik d. IIs tid:
- Eftersom der desværre findes hos os en Synder, som haver bedrevet denne onde Gerning, da bør os som rette Christne at udrydde saadan Surdejg og skille denne aabenbare Synder fra os, hvorfor jeg, om intet (ikke) tvivler, at enhver af eder jo mener det samme som jeg om saadan en Djævelens Gerning og stinkende Vederstyggelighed, nu her paa mit Embedes og den christne Kirkes Vegne ved vor Herre Jesu Christi Kraft kundgør og aabenhjerlig forkynder, at han er et Bandsmenneske og udelukket fra den christne Menigheds Samfund som en Hedning under saadanne sine Synders Beholding og Band og Guds Vrede til paa Vredens og Guds Aabenbarelses retfærdige Dommedag og overantvordet Satanæ til Kødsens Fordærvelse, paa det at Aanden efter sand Omvendelse kunde blive fri og salig paa denne Herre Jesu' Dag.

Kilde: Vester Egede Sogns Kirkebog 1641-1661, M57