udstillingsplakat

TEMA - Den spanske syge

I 1918-1919 blev Danmark ramt af "Den spanske syge" - en verdensomspændende influenza-epidemi, der var stærkt smitsom og ofte dødelig.
Det var især børn og unge mennesker, der blev ramt. Mest kendt i vores område er nok den tragiske historie om Haslev-lægen, der mistede hele sin familie i løbet af få dage, men mange andre familier blev ramt.

I anledning af 100-året for epidemien har arkivet fundet frem til de mange små og store historier om sygdommens rasen her i kommunen.

Læs med her og følg, hvordan sygdommen udviklede sig måned for måned, først på sin vej til Danmark, og siden i Faxe-Haslev-området.

Klik på overskrifterne for at folde historierne ud og ind.

Nederst på siden kan der findes ekstramateriale i form af en tidslinje, en graf over indlæggelser på Haslev sygehus, medicinalberetninger - og desuden de udstillingsplancher, arkivet lavede i forbindelse med 100-året for den spanske syge.

Epidemien begynder


Den spanske syge var meget smitsom og bevægede sig hastigt fra land til land. Her er et udpluk af hvad de danske aviser skrev i epidemiens begyndelse:

28/5 1918: Den spanske konge syg.

30/5: Landenes underernæring - Den spanske syge (rammer de krigshærgede landes underernærede befolkninger).

25/6: Breder den sig til hele Europa? Har hærget Italien og Wien.

30/6: Den spanske syge er nået til Tyskland. Omfattende epidemi i Nürnberg.

2/7: Den spanske syge raser i Tyskland. Mange tilfælde i München og Berlin.

3/7: Kommer farsoten hertil? Har spredt sig til Norge, Schweiz og Holland.
Første smittede i København. En tysker, lige ankommet fra Berlin. Han ville ikke indlægges, men rejste videre til Jylland.

4/7: Man frygter ikke større udbredelse pga. den gode ernæringstilstand her i landet. Sygdommen breder sig i England.

Symptomer

Sådan forløber sygdommen

6/7 1918 - Fra Østsjællands Folkeblad:

AvisartikelDen meget omtalte Spanske Syge er som bekendt ogsaa naaet Tyskland, og man maa regne med den Mulighed, at den ogsaa pludselig oversvømmer Danmark - selv om Udsigterne hertil formentlig ikke er særlig store paa Grund af de gode Ernæringsforhold. Det er dog af Interesse at erfare, hvorledes den viser sig. Berlins øverste Lægemyndighed, Prefessor Dr. Friedrich Krans, udtaler bl.a. følgende:

Farsoten er hidtil i Almindelighed opstaaet meget godhjærtet. Folk bliver sædvanlig meget pludselig syge, mange Gange med Kuldegysninger og den derpaa følgende flere Dages Feber.
Temperaturen kan blive temmelig høj, indtil 40 Grader.

Øjets Bindehinde, Næsens og Svælget Slimhinder bliver røde og betændte, derimod sjældnere Mandlerne. Desuden følger ofte en let Luftrørsforkølelse med, i Reglen uden rigeligere Opspytning.
Særlig i Begyndelsen lider de syge af Smerter i Hoved og nakke. Nakkestivhed savnes dog ofte. Smerterne udstraaler tilsyneladende fra Næsens Bihuler og fra Pandehulen.

De syge føler sig i Begyndelsen  ør i Hovedet og klager ogsaa over Smerter paa forskellige Steder af Kroppen. Mange Gange er der ogsaa Forstyrrelse i Mavens Arbejde, og det er paafaldende, at Pulsen ikke er betydelig trods den høje Temperatur. Skønt Temperaturen i Armhulen kan være indtil 40 Grader, kan Pulsen være under normal.

Noget bestemt om Sygdommens gennemsnitlige Varighed kan ikke siges, men sædvanlig varer Feberen ogsaa hos dem, der har den i høj Grad, 4-5 Dage.

Det er særlig værd at lægge Mærke til, at ogsaa unge og meget stærke Mænd faar Sygdommen, der ogsaa i Almindelighed hos dem forløber godartet. Naar der ikke indtræder andet, kommer Folk sig temmelig hurtigt.

Om det drejer sig om en lignende Farsot som i 1889 og 1890, kan endnu ikke siges; men det er en lignende Massesygdom, og den nu raadende Sygdom optræder i Begyndelsen lignende som den sidste Influenzafarsot.

Professor Krans giver det Raad straks at gaa i Seng, naar Feberen viser sig, og at skaane sig. Tilfælde, der trækker ud, forløber værre. ​
Noget sikkert Middel mod Sygdommen kendes ikke, og Afspærring synes ikke at forebygge Sygdommens Udbredelse.

Militæret rammes


Sygdommen spreder sig - især soldater rammes

10. juli 1918:

Der er nu en stærk stigning i antallet af tilfælde. Der var 68 tilfælde i København i forrige uge, mod 14 ugen før. Roskilde er også ramt med 20 tilfælde, og sygdommen breder sig til kasernen.

Militæret er nemlig ekstra udsat pga. mobiliseringen (den store indkaldelse af personnel i forbindelse med verdenskrigen).

Blandt andet må hele besætningen fra torpedobåden Tumleren indlægges på epidemihospitalet, 25 soldater på Tårbæk Hotel er angrebet, og i Odense er 11 tyske flyvere syge.

Og som om det ikke er nok, kan Østsjællands Folkeblad berette, at sygdommen har spredt sig så langt som til Kina. Og måske er kvæget også ramt!

Influenzaen når Ringsted

1/7 1918

Folketidende, Ringsted - Sorø - Haslev:

Den såkaldte spanske syge har nu nået Ringsted. Det er en ung, arbejdssøgende jordarbejder, Aron Petersen fra Roskilde, der har fået sygdommen.

Han havde opholdt sig på et af byens gæstgiverier en dags tid, men da han følte sig noget utilpas, meldte han sig på sygehuset, hvor sygehuslæge Langhoff straks konstaterede, at det var den spanske syge.

Lægen beroliger

Lad os nu endelig straks, udtaler hr. Langhoff, kalde sygdommen ved dens rette navn: Influenza.

Tilfældet med den unge mand fra Roskilde, der åbenbart har ført smitte med sig derfra, var et typisk tilfælde på influenza. Han havde høj feber, da han kom, men er allerede nu i bedring.

M.h.t. selve sygdommen tør jeg sige at have nogen erfaring. Da influenza-epidemien i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne var ret udbredt også her i landet, havde jeg lige begyndt at praktisere, og efter hvad jeg kan se, er der ingen tvivl om, at det er ganske den samme sygdom, der nu optræder under et nyt navn.

I trediverne, da der også var influenza-epidemi, kaldte man den "la grippe", senere kom den til at hedde "influenza" og nu endelig "den spanske syge". Men anden berettigelse til denne betegnelse, end at Spanien er det første land, hvor sygedommen i år har vist sig, har den ikke.

 

Cognactyven


"Jeg var nødt til at stjæle cognac"

15/7 1918

Den spanske syge kunne bekæmpes eller endda forebygges med alkohol, var der mange, der mente.

Det gav en helt ny undskyldning for en tyv, der blev pågrebet i et hus på Frederiksberg: Avisartikel

En tjenestepige hørte puslen i kælderen og lyden af en flaske, der blev trukket op, og gik nærmere for at undersøge sagen. 

"I samme nu for et mandfolk forbi hende som et lyn. Hun sprang efter ham, han løb op ad trappen, hun samlede skørterne og tog tre trin ad gangen, de for over tørrelofter, op ad trapper og ned ad trapper, og det kunne have varet længe, hvis ikke nogle af husets beboere, der havde observeret jagten, havde telefoneret politiet. Det kom med politi-autoen, og da så tyven for fjerde gang sprang ned ad trappen, stod de frederiksbergske betjente og tog imod ham med åbne arme.

Han forklarede på stationen at han havde den spanske syge, så han måtte have cognac for at dræbe bacillerne. Det var kun derfor han var gået ned i kælderen for at få sig en slurk".

 

 

Afholdsforeningens blad, "Folkevennen", var til gengæld fuld af artikler, der forsøgte at aflive denne tro på alkohol som medicin.

Avisartikel  Avisartikel  Avisartikel

En cirkusneger fra Kristiania

12/7 1918

Sygdommen breder sig nu med stor kraft i Roskilde - og Næstved Tidende har et bud på, hvorfra sygdommen kom:
"En cirkusneger førte den dertil fra Kristiania".

Ifølge Østsjællands Folkeblad drejer det sig om Jack Joyces Cirkus

Ud over at hudfarven ikke har noget med sagen at gøre, er det ikke nødvendigvis forkert, for den spanske syge raserede i Norges hovedstad [Kristiania = Oslo] før den ramte her, og det er ikke utænkeligt, at et omrejsende cirkus vil kunne bringe smitte rundt.

Mere sandsynligt er det nok, at smittekilden især skulle findes i militæret.

Jack Joyces Tivoli - tegning

 

Jack Joyces tivoli, tegning 1913.

 

Første danske dødsfald

13/7 1918

Morsø Folkeblad:

Den spanske syge har krævet sit første offer i Danmark. Fru birkedommer Bührsch, Samsø, er tirsdag nat død af sygdommen.

Fru Bührsch tog for en tid siden på ferierejse og besøgte bl.a. sin søn, der er landvæsenselev på Liselund. Hun rejste derefter rundt i Sjælland og tog endelig med nogle kvindelige slægtninge til København. Imidlertid blev to af disse slægtninge angreben af den spanske syge, og fruen påtog sig derfor at pleje dem.

Men i mandags faldt hun for en sygeplejerskes hårde risiko, hun blev selv smittet. Imidlertid var hun ikke mere angreben af sygdommen end sine slægtninge og ville sikkert også være kommen over den, hvis der ikke i tirsdags var stødt en lungeblødning til. Men denne gjorde det også af med Fru Bührsch og kl. 2½ tirsdag nat udåndede hun på hospitalet. Birkedommeren er staks afrejst til København.

Fru Bührsch blev 44 år. Hun stammede fra Norge og havde i sit lykkelige samliv med birkedommeren 2 børn, en søn og en datter.

Bacillens sydlandske temperament

21/7 1918

Sygdommen raserer stadig i København, hvor der har været 846 nye tilfælde på en uge, samt i Roskilde og nu også Køge. Derimod er egnen omkring Faxe og Haslev ikke særlig hårdt ramt.
I Store Heddinge, som Faxe deler lægekreds med, har flere af lægerne ingen tilfælde haft, og andre har kun haft få.

Landet over meldes der om, at både læger og sygeplejersker smittes under arbejdet. Det er et farligt job at passe de syge.

Der er nye dødsfald i København og omegn (heraf en sygeplejerske), og et ved Kalundborg.


Bacille med spansk temperament

Østsjællands Folkeblad bringer en artikel, der tilskriver bacillen nærmest menneskelige egenskaber og handlinger:

Det er kun, når andre Sygdomme støder til, at den Spanske Syge bliver farlig, ellers er og bliver den kun Influenza, fremkaldt af en Influenzabacille, som under Spaniens varme Sol og i Spaniolernes Blod har udviklet sig til at være særlig temperamentsfuld og let på tå, hvorfor den som et ægte sydens Barn danser fra den ene til den anden uden at mene noget alvorligt med det”

Syge spejdere

22/7 1918

Fra Haslev Folketidende:

"Gymnasiets spejdere, der lå i lejr på Glænø, er i går vendt hjem en dag tidligere end bestemt. 3 dage efter ankomsten blev føreren, der sammen med enkelte af spejderne ankom fra gymnasiast-mødet, hvor den spanske syge hærgede, angrebet af denne, og de følgende dage angrebes næsten alle spejderne.

I teltene og i en nærliggende lade lå spejderne. Øens noget fugtige klima afgav god jordbund for smitten. Sygdommen optrådte dog ret mildt.

Det blev et lidt trist lejrophold, spejderne fik. Øvelserne måtte opgives. Madlavningen klarede de få raske dog stolt. Daglig måtte der hentes pulver [medicin, red.] fra Næstved eller Skælskør, og i går var de så nogenlunde raske, at de kunne vende hjem. Nogle må dog sikkert gå i køjen i nogen tid."

Spejderbål, Haslev udvidede Højskole 1918/19

Spejderbål, Haslev udvidede Højskole 1918/19. Vi har desværre ingen billeder af gymnasiets spejdere eller Glænølejren.

Højskolen, hæren og hovedstaden

31/7 1918

Kredslægen i Ringsted melder om 130 tilfælde i lægekredsen, heraf de 70 på Haslev Højskole.Avisartikel

I Tryggevælde lægekreds har der i juli måned været 139 tilfælde i landsognene (herunder Faxe), og 42 i købstaden St. Heddinge.

I hæren er nu op mod 50% syge. Det skyldes især den store sammenstuvning af mandskab på grund af pladsmangel. Der er op til 16 mand på 10-mandsstuerne. Det gør det ikke bedre, at også lægerne i hæren er blevet smittet.

I hovedstaden ses stadig en kolossal stigning i antallet af nye sygdomstilfælde. Og generelt meldes der dagligt om dødsfald rundt om i landet.

Østsjællands Folkeblad giver gode råd: Cognac er god medicin mod Den spanske syge. Man skal bare huske, at det er medicin, og at det derfor skal doseres i spiseskefulde, ikke drikkes fra flaske!

 

Lægen C.S. udtaler sig også i avisen om sygdommen: Man troede først, at den spanske var en specifik krigssygdom, men det er en gammel bekendt. Lige siden oldtiden har man kendt til influenza-epidemier verden rundt. Vi ved nu, at det er en (yderst) smitsom infektionssygdom, der ikke har noget at gøre med kuldt og fugt. Smitteevnen er så stor, at alle bliver ramt, hvis de udsættes for smitte og ikke har haft den før. Så er man beskyttet i et slægtled, indtil en ny epidemi raser. I mellemtiden er spredte tilfælde, mindre akutte og smitsomme, og ofte uden influenzabacillen (Pfeifer). Kun farlig, hvis der tilstøder lungebetændelse eller en latent tuberkulose vækkes. Forebyggelse: Undgå ”pesthuler” som biografteatre og andre forsamlinger i lukkede rum.

Artiklen kan læses på forsiden af denne avis: Østsjællands Folkeblad 31/7 1918

Sommerferien forlænges

6/8 1918:​
Skolestarten udsættes "indtil videre" pga. risikoen for smittefare.

I de følgende dage meldes om nedgang i antallet af nye tilfælde, både i København og Ringsted. Der sker dog stadig dødsfald landet over.

13/8 1918:​
Skolernes sommerferie forlænges til 2/9. Indkaldelsen af værnepligtige rekrutter er også udsat.

Haslev Folketidende skriver den 13/8, at det er noget københavneri at lukke skolerne:

"Den Beslutning, som Ministeriet har fattet om Feriens Forlængelse til 2. September, er - i hvert Fald for Provinsernes Vedkommende - næppe vel overvejet. De senere Aars Skolegang har paa forskellig Maade været hæmmet (Brændsels- og Belysningsmangel, unge Læreres Indkaldelse osv.). Vi tror, at vore Skoler har haardt Brug for al den Undervisningstid, de kan faa. Og nu berøver man paa et i dette Øjeblik svagt Grundlag Skolerne 14 Dages Arbejdstid.

Skulde den spanske blive saa slem, at Afbrydelse af Undervisningen var nødvendig, ja, saa maatte man lukke. Men hidtil har det jo vist sig, at Børnene kun undtagelsesvis angribes. Tiden efter Sommerferien er en ypperlig Arbejdstid. Og for Hjem i Byerne med mange Børn er det ganske betryggende at vide, at Skolens faste Haand atter har fat i Børnene.

Vi kan derfor ikke se rettere, end at man atter staar overfor en Foranstaltning, der er truffet under Hensyn til København og - maaske - enkelte af de større Byer, men for det øvrige land var paakrævet."

Soldater nedlagt af den spanske syge

Efter de første udbrud af sygdommen i juli/august klingede "Den spanske" af igen indtil efteråret 1918. Men så kom den tilbage med fuld styrke, og denne gang ramte den i høj grad også lokalt i Faxe-Haslev-området.


Den 27. september 1918 blev fem menige soldater indlagt på Haslev sygehus med spansk syge. Her lå allerede en sjette kammerat, og dagen efter kom en syvende til.

Det var typisk for Den spanske syge, at det var militæret, der ramtes først. Dels fordi soldaterne blev bragt sammen fra alle egne af landet og levede tæt sammen, og dels fordi 1. verdenskrig betød stærkt øget aktivitet (flere indkaldelser og flere udstationeringer).

Soldater

Billedet viser ikke de indlagte soldater. Vi ved desværre ikke, hvem de fotograferede er.

Seminarist død af spansk syge

13. oktober 1918:

Den 20-årige seminarieelev Nørmark Nielsen fra Haslev er død efter 3 dages indlæggelse på sygehuset.

Fra journalen ved vi, at han blev indlagt med stærk hovedpine og høj feber, smerter i venstre side, og at han var uklar og lå døsende hen.

Haslev Seminarium

Haslev Seminarium, ca. 1915

  Patientjournal Nørmark

Forsiden af Nørmark Nielsens journal fra Haslev sygehus. Korset angiver, at patienten døde.

Et middel mod spansk syge

16. oktober 1918:

I Østsjællands Folkeblad kan man læse, at svenske læger anbefaler, at man holder halsen ren – det er den bedste forebyggelse. Det gøres ved at gurgle med saltvand morgen og aften. 
Det bør man især lære børnene.

Dødsfald og skolelukning

19/10 1918:
 

Mekaniker og urmager Carl Møller fra Faxe er afgået ved døden efter få dages sygeleje med spansk syge og lungebetændelse.  Avisen skriver, at han vil blive savnet hårdt af sin gamle moder.

Haslev Seminarium lukker i 8 dage pga. epidemien.

Den spanske er ondartet i Faxe

23/10 1918:


Den spanske syge optræder for tiden ret ondartet i Fakse Ladeplads. I Køge, Roskilde, Næstved og på Stevns er også mange angrebet.

 

Dr. Lau i Faxe må vikariere for sin kollega, Lilliendal Pedersen, der selv er blevet syg.

Forholdsregler mod spansk syge

Ultimo oktober 1918:

Sundhedsstyrelsen publicerer 12 gode råd mod influenzasmitte. De bliver slået op på plakater og trykt i aviserne.

  1. Iagttag den størst mulige Renlighed.
  2. Hold Haanden for Munden, naar De hoster eller nyser.
  3. Pas paa, at ingen hoster, nyser eller taler ind i Ansigtet paa Dem.
  4. Hold Telefontragten ren, særlig hvor den bruges af mange.
  5. Sørg for god Udluftning af Værelserne.
  6. Hold de raske saa vidt muligt borte fra de syge.
  7. Undgaa unødvendige Besøg hos de syge.
  8. Staa ikke for tidligt op efter Sygdommen
  9. Undgaa Steder, hvor mange Mennesker er samlet.
  10. Udsæt større Møder og Forsamlinger.
  11. Kør ikke mere end nødvendigt med Sporvogn.
  12. Sørg for, at Børnene er saa meget som muligt i det fri.

Endnu et influenza-dødsfald

Tjenestepigen Ella Sofie Andersen dør efter 7 dages indlæggelse på Haslev sygehus.

Journal

Lokale dødsfald

Fra aviserne, 1. november 1918

Tureby
Den spanske har nu krævet sit offer her på egnen, nemlig gmd. Niels P. Larsen, Kæderup, som døde i onsdags. Hele familien på nævnte sted ligger syg af den spanske.

Fakse
En søn af karetmager Jens Jensen bukkede i går under for den spanske syge. Sygdommen har hidtil optrådt i meget mild grad her på egnen. Der har været op imod et hundrede tilfælde, men kun få dødsfald.

Dødsfald, skolelukninger og fængselssmitte

6.-8. november 1918

Syg i fængsel
Den spanske syge har nu også nået arresten i Haslev. En indsat tømrer indlægges på sygehuset.

Skolelukninger
I Fakse raser Den spanske vedblivende med usvækket kraft. Skolerne må holdes lukket fremdeles.
Nu lukkes også Dalby skole.

Dødsfald
Bagersvend Albert Larsen fra Haslev dør efter 5 dages indlæggelse.

Vilhelm Larsen er død efter få dages sygdom. 

Fiskehandler Axel Rasmussen, 27, fra Haslev dør efter 6 dages indlæggelse.

 

"Den spanske pest" - hele gården syg

14.-15. november 1918

Den spanske pest:

Der er en uhyggelig stigning i landsognene. I Tryggevælde Lægekreds er indberettet i alt 623 tilfælde i sidste uge. Det er omtrent lige så mange som i hele oktober måned.

På Turebylille ligger næsten hele gårdens personale. Underforvalter Hansen, der var indlagt på Haslev Sygehus, døde i lørdags. En elev på Turebyholm døde også forleden af den spanske, mens mange heldigvis kun er lettere angrebne.

Lukkede skoler i Faxe

27. november 1918

 

Begge lærerne ved Fakse Kommuneskole er blevet syge, hvorfor undervisningen er indstillet.

Fakse Mellem- og Realskole har igen måttet lukkes grundet på den spanske syge.

Hylleholt Kommuneskole er ligeledes lukket.

Til gengæld er Dalby skole åbnet igen efter at have været lukket siden 6/11.

4 sygeplejersker døde

8. december 1918

På Fakse sygehus er personalet ramt af den spanske syge.

4 sygeplejersker er døde, og ilfg. avisen er en femte sygeplejerske er også angrebet.

Dødsfald: 
25/11: Sygeplejeelev Olga Hansigne Nielsen, 23 år
27/11: Sygeplejeelev Lili Theodora Andrea Baron, 23 år
29/11: Sygeplejeelev Gudrun Læssøe Eggertsen, 21 år
7/12: Sygeplejeassistent Betty Gerda Kästel, 28 år

Kun Olga er lokal, de øvrige tre stammer fra bl.a. København.
Olga er datter af konduktør Ole Peder Nielsen og hustru Anna Mathilde Amalie Jensen i Stubberup i Faxe sogn. Hun bliver begravet på Faxe sogns kirkegård den 1.12.1918.

 

 

 

 

Beskyttelsesmasker

 

Hvordan beskytter man sig mod smitte? Et af de midler, der blev taget i brug, var masker. De blev især anvendt af læger, men andre professioner kunne også have nytte af dem.

Læge Kbh. Marinehospital

Fra avisen 14. dec. 1918:
Barber P. Christiansen, Fakse, har anskaffet sig en maske til brug under barbering, således at smitte af den spanske er ganske udelukket.

Vi ved desværre ikke, hvordan masken så ud, men måske den lignede den, som lægerne brugte, som her på billedet af en læge fra Marinehospitalet i København.

 ​

Jul med den spanske syge

Infirmeriet Næstved Kaserne julen 1918

Ved juletid i 1918 havde epidemien godt fat over hele landet. Soldater var stadig særligt udsatte for smitten, og mange måtte fejre jul fra sygesengen. På Næstved kaserne fik de oppegående patienter lov at fejre jul med plejepersonalet.

Jens Alfred Jensen soldat 1918En af de lokale værnepligtige, Jens Alfred Jensen fra Jomfruens Egede, havde også været på Næstved Kaserne, men var siden udstationeret med sikringsstyrken i Grevelejren (1. verdenskrig var endnu ikke slut). Her blev han ramt af den spanske syge og var indlagt på garnisonssygehuset i København fra december til marts. Under den lange indlæggelse modtog han breve fra familie og venner på hjemegnen, og de er heldigvis blevet bevaret. Her kan man få indblik i både behandling og i sygdommens udbredelse på egnen.

Se mere her:

Afskrift/referat af breve: jens_alfred_breve_spansk_syge.pdf

Planche fra arkivets udstilling om den spanske syge: 10_soldat_jensen.pdf

De farlige juleballer

Den spanske syge fik myndighederne til at kræve forlystelser aflyst i julen 1918. Men det var svært for befolkningen helt at undvære teater- og biografforestillinger og ikke mindst de traditionelle juleballer. Som man kan se af avisernes annoncesider, blæste man mange steder på myndighedernes advarsler og forbud.
Det kom til at koste mange smittede i ugerne efter jul.

      

"I Dalby ligger de snart alle sammen"

31/12 1918:

”Vi er da gået fri for den spanske syge (endnu) men den begynder at rykke os ind på livet, for den raser for tiden i Dalby ligger de snart alle sammen. Brugsuddeleres kone er lige død i dag fra 6 små børn."

(Fra brev til soldat, der var indlagt med spansk syge).


Dalby skole lukkes igen fra 2/1.


Indlagt i 68 dage

Den 30/12 blev tjenestepigen Margrethe Hansen fra Skuderløse indlagt med spansk syge på Haslev sygehus, hvor hun endte med at tilbringe 68 dage, fordi der tilstødte alvorlige komplikationer - men hun overlevede.

Komplikationer i form af lungebetændelse, bylder og lignende var ofte det, der gjorde den spanske syge dødelig.

               

Margrethe Hansens omfattende patientjournal fra Haslev Sygehus.   

 

Den spanske blusser op igen

7/1 1919:
Nu ses resultatet af, at der blev åbnet for forlystelserne i julen. Resultatet er, at en mængde unge mennesker er blevet angrebet og ligger meget syge.

Fakse kommuneskole, der havde været lukket i lange tider, skulle have påbegyndt undervisningen i dag, men har igen været nødt til at lukke skolen i 8 dage.

Fakse Mellem- og Realskole har måttet dele undervisningen i et formiddags- og eftermiddagshold.

Værløse skole er lukket igen.


Ladepladsen hårdt ramt

8/1 1919:
Ved Fakse Ladeplads griber epidemien om sig med rivende hast. I de sidste 2 dage er der anmeldt over en snes tilfælde.

I søndags døde ungkarl Chr. Pedersen, Ladepladsen, søn af uddeler Pedersen, Hylleholt Brugsforening. 
Det fortælles, at uddeleren inden for en uge mistede 3 voksne sønner.

Er lopper årsagen til smitte?

10/1 1919:
Endnu ved ingen rigtig, hvad der forårsager den spanske syge, men nu foreslår en dr. Engelbredt, at det kan være lopper, der spreder smitten.

Det får huspoeten i Østsjællands Socialdemokrat til begå et lille vers om loppejagten, der, selv om den ikke skulle hjælpe på spredning af spansk syge, i det mindste hjælper på loppeplagen.

Læs artiklen om dr. Engelbredts teori her: 10-01-19_oesd_lopper.pdf

.

.

.

.

.

.

.

.

 

Postbude og telefondamer

11/1 1919
Tureby. 
Epidemien breder sig stadig. Ved Tureby er 3 af landpostbudene angrebet af den spanske syge ligesom mange familier i Alkestrup er ramt.

Teestrup
I Teestrup sogn er der 250-300 patienter. Godartet karakter, men dog enkelte lungebetændelser.

Haslev
På Haslev Telefoncentral er halvdelen af damerne syge så det henstilles til telefonabonnenterne at lette damerne arbejdet ved at forlange numrene.

Billedet er fra Rønnede telefoncentral.

Nødlazaret - Interimistisk sygehus i Haslev

Haslev Folketidende, 11/1 1919.

 

”Interimistisk Sygehus. I Løbet af i Gaar og i Dag indrettes i den gamle Mølleejendom ved Ringstedvej et Sygehus, og det staar allerede saa vidt færdigt, at man kan begynde at modtage Patienter i Dag.

 

Det er et smukt Stykke Arbejde, de Damer, der har sat sig i Spidsen for Udførelsen har udrettet paa den korte Tid.

Og Sogneraadet har strax givet carte blanche med Hensyn til Midlerne, hvilket er meget prisværdigt, ligesom det er glædeligt, at man fra privat Side velvilligt har stillet Senge og Tæpper til Disposition. Snedkermester Vilh. Hansen stillede Senge og Borde til raadighed. Fra Bregentved, Sofiendal og Holtegaarden og flere andre Steder kom Tæpper, Lagener og hvad andet der var Brug for. Resultatet af det Hele er, at der i Dag staar 16 Senge parat til at modtage Patienter,  og at der staar frivillige Sygeplejersker under Ledelse af Frk. Magda Stnersen rede til at yde den nødvendige Pleje.

Efter hvad vi senere erfarer, ankommer der i Aften fra København en Sygeplejerske til Hjælp ved Plejen af Patienterne.

Ved Middagstid blev de to første Patienter indlagt.

Der er skaffet Plads til 16 Voxne og 4 Børn, og ved Redaktionens Slutning var der allerede indlagt 10 Patienter. Dr. Remvig bliver det nye Sygehus’ læge.”

Dr. Remvig (fotograferet ca.1930)

 

Tragedien i Høsten - 5 forældreløse børn

Januar 1919

Den spanske syge gjorde i januar 5 små børn fra Høsten forældreløse.
Først døde deres mor, Inga Marie Nielsen, i starten af januar. En uge senere døde deres far, teglværksarbejder Hans Nielsen.

Dermed var Jens på 8, Karen på 6, Knud på 5, Gerda på 3 og Anna på knap 2 alene.

Deres farmor og ugifte faster boede i Haslev, og så vidt vi kan se ud fra dødsannonce og folketællinger, var det her, børnene flyttede hen.

 

Se flere skæbner på arkivets udstillingsplanche her: 8_lille_karen.pdf

          

 

Med livet som indsats - lægerne og deres familier

I starten af epidemien blev flere af de lokale læger smittet, og de øvrige læger måtte vikariere for dem. 

Smitten slap også med hjem i privaten. I sygehusjournalerne kan man se, at flere af lægerne måtte indlægge familiemedlemmer. Det gjaldt for eksempel Dr. Remvig fra Haslev, der den 6/1 1919  indlagde hele sin familie (hustru på 28 år og 4 børn i alderen 2-8 år) på sygehuset, hvor han selv arbejder. De er ikke så hårdt ramt, og kan nøjes med at være indlagt fra 11 til 14 dage.


Lægen, der mistede hele familien

Langt værre gik det for en anden Haslev-læge, Ove Bruun-Pedersen. ​Mens han havde travlt med at behandle patienter, ramte smitten hans hustru og tre børn, og i løbet af fire dage, fra den 12. til den 16. januar 1919, døde de alle.

Han var kortvarigt væk fra arbejdet, mens familien var syg, men allerede en uge efter indrykkede han en annonce i avisen om at han fortsatte sin praksis.

Læge Ove Bruun-Pedersen           

           

Fotos: Dr. Ove Bruun-Pedersen, hustru Johanne Marie Bruun-Pedersen, børnene Karen, Johanne Margrethe og Jørgen.

Hjælp til de syge - slut med forlystelser

Januar 1919

I Haslev er oprettet en privat komite til at hjælpe de syge. Komiteen vil uddele tøj og varm mad til de syge. Maden laves på gymnasiet og bringes ud af spejderne. 
Komiteen har også formået at få en sygeplejerske fra København til byen for at hjælpe med plejen.


Alle offentlige forlystelser er forbudt indtil videre i både Haslev og Faxe - men som det ses af avisen, er det muligvis ikke alle, der overholder forbuddet...

Faxe Ladeplads og Jomfruens Egede hårdt ramt af den spanske

19.-21/1 1919

Den spanske griber meget stærkt om sig ved Fakse Ladeplads. I forgårs var der anmeldt 50 tilfælde, som forøgedes i går med 20. I flere hjem ligger hele familien syge.

Den spanske er for tiden streng på Jomfruens Egede. Næsten alle daglejerne har været syge på en gang, så der kun lige har været tilstrækkeligt mandskab til at passe kreaturerne. Læge har været der 2 gange daglig for at tilse patienterne.

Stor dødelighed i Haslev

21/1 1919

Allerede i december måned døde der flere i Haslev end der blev født, og alene i denne uge blev der begravet 14 mennesker, så der bliver uden tvivl betydelig forskel i fødslernes og dødsfaldenes antal i januar.

Den spanske syge har krævet mange dødsofre på egnen. Blandt de seneste er murer L.P. Larsens hustru og 1-årige datter, og familien Poulsen fra Snaden, hvor faderen døde først, derpå blev enken og en søn indlagt på sygehuset, hvor moderen døde, men sønnen overlevede.

Præsten skældte ud på den afdøde

24/1 1919 bragte Østsjællands Socialdemokrat et læserbrev fra den lokale svendeforening.

Pastor Riemann i Fakse havde begravet et offer for den spanske syge. I stedet for trøstende ord til de efterladte, brugte pastoren lejligheden til at skælde ud over, at de unge gik til baller (fx i svendeforeningen) og dermed blev smittet med sygdommen.

Men hvad med det store guldbryllup, pastoren selv var med til forleden, med dans til kl. 1 om natten? Og hvad med de store aftengudstjenester? Hvorfor er det kun de unge, der ikke må samles? Det vil svendeforeningen gerne vide.

Det lader dog ikke til, at de får svar fra pastoren

Det går fremad

4/2 1919

Efter en hård januar, hvor der i Haslev døde 21, men kun blev født 6, går det nu lidt fremad.

Sygekassen ”Enigheden”s sygeplejerske er nu så restitueret efter den spanske syge, at hun har kunnet genoptage sin virksomhed. Hun blev ansat 6. januar og måtte sygemeldes allerede efter en uge.

Hjælpesygehuset (Haslev Lazaret) lukker nu. Det skulle være lukket allerede i sidste uge, men der var ikke plads på amtssygehuset til de patienter, der var for syge til at kunne sendes hjem.

Haslev kommuneskole genåbner i næste uge, men kun for elever, hvis familier ikke er syge.


En svigtet husmandskone

6/2 1919

Den 52-årige husmandskone Sofie Olsen fra Lysholm/Troelstrup, dør på Haslev sygehus efter 13 dages indlæggelse.

Hun blev indlagt, fordi hun ikke fik pasning. Iflg. patientjournalen lå hun i hjemmet ”stærkt døsende næsten i kollaps, sejlende i urin og fæces, uden egentlig pasning”.

Man kan se af dødsannoncerne at hun havde familie og var afholdt, så hvordan kunne det gå så galt? Var hendes familie selv for syg til at passe hende? Var naboerne bange for at blive smittet? Vi ved det ikke.

 Patientjournal Sofie Olsen

Sofie Olsen dødsannonce  Sofie Olsen takkeannonce

Plads til de døde

3/2 - 8/2 1919

Epidemiens mange dødsfald har gjort det klart, at Haslev mangler et ordentligt kapel til at placere de døde, mens de afventer begravelse.

Efter at Haslev Folketidende har bragt en række indlæg om de sørgelige forhold (en kalder det nuværende kapel for en jordhule), vedtager sognerådet den 8. februar at nedsætte et udvalg vedrørende opførelse af et nyt kapel med kommunalt tilskud.

 

En voldsom patient

Det er ikke ualmindeligt, at patienter med spansk syge er helt ved siden af sig selv; nærmest deliriske. Her er et eksempel:

14/2 1919
Tjenestekarl Einar Petersen, 20, dør på Haslev sygehus efter 3 dages indlæggelse. I journalen kan man læse, at han ved indlæggelsen er fuldstændig uregerlig, så han ikke kan undersøges. Senere bliver han mere rolig – og dør.

Patientjournal Einar Petersen

Patientjournal Einar Petersen

Tjenestepigens død

3. marts 1919

Tjenestepige Sylvia Jensen, 19, har ligget højfebril hjemme i 3 uger, og da hun, som der står i journalen, ”ikke kan skytte huset og dårligt kan passes hjemme” indlægges hun på Haslev Sygehus, hvor hun dør den 3. marts.

Hun kunne altså ikke passe sit arbejde, og der, hvor hun var i tjeneste, kunne (eller ville?) man ikke pleje hende.

Om der med "hjemme" menes i hjemmet, hvor hun tjente, eller i hendes barndomshjem, vides ikke, men en årsag til, at hun ikke kunne plejes hjemme, kunne være at de øvrige i hjemmet også var syge.

 

Postekspedienten døde fra kone og 5 små børn

5. marts 1919

Peder Thygesen nekrolog

Blandt den spanske syges ofre fik nogle mere omtale end andre. Det hang naturligt sammen med, hvor fremtrædende en position, de havde i samfundet, og hvilke omstændigheder der var i forbindelse med deres sygdom.

En af dem, der fik en større omtale, var postekspedient Peter Thygesen fra Haslev, der fik følgende omtale i avisen:

Et trist dødsfald

I morges er postexpedient Thygesen, Haslev, afgaaet ved døden paa Haslev Sygehus af spansk Syge og Lungebetændelse, 47 Aar gl.

Dødsfaldet er dobbelt trist, eftersom T. efterlader sig Hustru og 6 smaa Børn, af hvilke det ældste er knap 10 Aar og det yngste kun 1 Maaned gammelt. 

Den Afdøde havde kun Venner. Hans elskværdige Væsen var parret med Hjælpsomhed og Foretagkommenhed til det yderste. T. var altid parat til at række en 

Hjælpende Haand, selv om han i Forvejen var travlt optaget, og han var yderst samvittighedsfuld og pligtopfyldende. Som Postmand vil T. blive savnet ​saavel af Publikum som blandt Kollegerne, hvem han alle Dage var en god og trofast Kammerat, men mest vil han blive savnet i sit Hjem, hvor han var en kærlig og god Familiefader.

Thygesen kom til Postvæsenet i 1898. Samtidig med, at han i 1907 udnævntes til Expedient, forflyttedes han til Haslev, hvor han siden har virket. Fra lille Juleaften til 23. februar, da hr. Thygesen blev syg, var han konstitueret som Postmester under Postmester Dreyers sygdom."

 

Den spanske syge ramte i høj grad medarbejdere ved postvæsenet, fordi de havde kontakt med mange mennesker, så det er højst sandsynligt, at Thygesen blev smittet på arbejdet, og at det også var den spanske syge, hans chef var ramt af.

Postekspedient Peder Thygesen døde den 5. marts. Dagen efter blev hans nyfødte søn hjemmedøbt med navnet Peder Thygesen, opkaldt efter sin far, som han ikke kom til at kende.

 

Kirkebog dåb

Det sidste dødsfald?

23. marts 1919
Den 12-årige slagtersøn Ingvor Hansen fra Terslev dør efter 3 dages indlæggelse. Han har været brystsyg tidligere og nu spansk syg, der har udviklet sig med lungebetændelse.

Epidemien er efterhånden ved at have raset færdig, og dette er det sidste "spanske" dødsfald, vi kender til her i området.

Opsummering - det samlede billede

I løbet af marts 1919 ebbede den spanske syge ud her på egnen. Et senere udbrud i 1920 i bl.a. København lader ikke til at have spredt sig hertil.

På verdensplan hærgede sygdommen mellem 1918 og 1920. I Danmark havde godt halvdelen af befolkningen haft influenzaen, og 15.000-18.000 var døde, da epidemien klingede af.

En tredjedel af jordens befolkning blev smittet og 50-100 millioner døde.

 

MedicinalberetningerMedicinalberetning Tryggevælde

Hvert år indberettede de praktiserende læger via kreds- og distriktslæger hvordan året var gået. Der er desværre ikke bevaret beretninger for året 1918, men i de lokale beretninger for 1919 omtales Den spanske syge naturligvis. Her er nogle eksempler fra beretningerne:

Årets første måneder var præget af influenzaen, som fortsattes fra foregående år. Der var mange tilfælde og mange steder var samtidigt hele husstanden syg, men sygdommen var ikke særligt ondartet her på egnen. Blandt ca. 800 tilfælde, som behandledes i de måneder, epidemien varede, var der ca. 40 tilfælde af lungebetændelse, og blandt dem indtraf 5 dødsfald.

Læge Storm-Nielsen, Terslev

 

I januar og februar kulminerede influenzaepidemien fra 1918, ebbede så ud lidt efter lidt. [Den kulmination, han så nøgternt omtaler, kostede ham selv hustru og børn, men det nævnes ikke i beretningen. Red.]
Så sent som i maj måned stødte man på ret svære tilfælde. I november og december mærkede man atter influenzaen, men i langt mindre grad end om vinteren.

Læge Bruun-Pedersen, Haslev

 

Årets første to måneder var så godt som udelukkende behersket af influenzaepidemien, som optrådte adskilligt mere ondartet end før nytår. I løbet af foråret ophørte tilfældene, og der er ikke senere på året inden for mit praksisområde (væsentlig Roholte og Kongsted sogn) optrådt noget tilfælde.

Læge Christoffer Hansen, Orup

 

Influenzaen – den spanske syge – fortsatte i de 3 første måneder af 1920 [må mene 1919], men stadig som i 1919 [1918?] med kredsvis eksplosion, så det blev overkommeligt at behandle patienterne. Under hele epidemien traf [senere?] dødsfald næsten kun individer, der i forvejen var [mærkede?] (stærk obesitas – inb.cordis (?) – emfysem(?) o.l.), dog også et par helt friske individer. Der var dog ikke tid til at samle skematiske oplysninger. Fra sommerens begyndelse året ud har sundhedstilstanden været [xxxx] god, så jeg egentlig ikke har mærket til følgesygdomme efter influenzaen. Kun ganske enkelte (mænd særlig) som [mente] at kunne klare influenzaen uden sengeleje, har i måneder lidt af almen svækkelse.

Læge Johs. Lomholdt, Karise

 

Influenza, med tilnavnet Hispanica, trådte med over årets tærskel og gav mange tilfælde i januar og februar, tog af i marts, og fandtes ikke mere i april. Da statistik og beretning om tilfældenes art i så rigeligt mål foreligger om det [stedsfra?], skal her kun nævnes, at forholdene på mit praksisområde var som de, man læste om allevegne fra. Al sammenhoben i selskaber, offentlige som private, hævnede sig mange gange ved ny opblussen af influenzaen. Af følger mener jeg at have bemærket, og heri støttes jeg af meddelelse fra den stedlige jordemoder, at alle fødsler har været træge, langvarige og ofte krævende kunsthjælp hos kvinder, der har udstået en hård influenza.

Det er selv i den hårdeste influenzatid lykkedes at skaffe de allerfleste syge kyndig pasning ved sygeplejeforeningernes plejersker, hvis udmærkede, kærlige og trofaste arbejde ikke noksom kan påskønnes.

Klosterlæge C. Christiansen, Vemmetofte

 

Se et mere udførligt referat af medicinalberetningerne, inklusive tal og statistik, her: Medicinalberetninger