Vedtagelse af Åbenrå-resolutionen d. 17. november 1918. Fra Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Baggrund for genforeningen

Genforeningen blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig, der sluttede med våbenhvile d. 11. november 1918.

De efterfølgende fredsforhandlinger i Versailles åbnede muligheden for, at Sønderjylland atter kunne komme på danske hænder. Dette skete gennem princippet om ”folkenes selvbestemmelsesret”, som den amerikanske præsident Woodrow Wilson havde fremhævet i fredsforhandlingerne.

Det var et princip, der gik ud på, at de nationale grænser skulle dannes på baggrund af folkets selvbestemmelse, og det gav danskerne mulighed for at få en afstemning om, hvorvidt det tidligere tabte Sønderjylland, nu Nordslesvig, skulle tilbage til Danmark.

Men allerede inden 1. verdenskrigs afslutning, i oktober 1918, havde H. P. Hanssen, der repræsenterede det danske mindretal i Slesvig, stillet forslag til en folkeafstemning om en ny grænsedragning mellem Danmark og Tyskland i den tyske rigsdag.

På et møde i Åbenrå d. 16. – 17. november 1918 stillede Vælgerforeningen for Nordslesvig krav til i hvilket område, befolkningen skulle stemme om nationalt tilhørsforhold.

Vælgerforeningen ville have en afstemningsgrænse, der gik fra 1864-grænsedragningen lige syd for Kolding og ned til dét område, der blev kaldt ”Clausen-linjen”.
Området blev kaldt sådan, fordi historikeren H. V. Clausen havde defineret det som en linje, der afgrænsede det område i Nordslesvig, hvor danskheden var dominerende.

Dette område blev på fredskonferencen i Versailles defineret som afstemningszone 1. Zone 2 kom til at gå fra Clausen-linjen til lige syd for Flensborg.

Den dansknationale bevægelse ”Dannevirke” havde ved fredsforhandlingerne i Versailles agiteret kraftigt for dannelsen af en 3. afstemningszone, der skulle gå hele vejen ned til Dannevirke.
Det blev dog aldrig en realitet, da den danske regering modsatte sig forslaget. Man ville ikke risikere at få indlemmet et område med et flertal af tysksindede.

De endelige bestemmelser om afstemningen blev indskrevet i Versaillestraktaten, som også indeholdt bestemmelserne omkring de tyske krigsskade-erstatninger.