Genforeningssten i Faxe Ladeplads.  FraFaxe Kommunes Arkivers samling.
Genforeningssten og mindekultur

Postkort 9. juli 1920

Den store nationale glæde ved at have fået Sønderjylland tilbage føltes som en længe ventet sejr efter nederlaget i 1864. Overalt i landet udtrykte det danske folk glæde over genforeningen ved at opsætte genforeningssten.

De mange monumenter fortæller en historie om en særlig dansk kultursjæl, hvor det lokale perspektiv er fremtrædende.
De fleste sten blev nemlig rejst på initiativ af lokale foreninger og enkeltpersoner, der ønskede at give deres personlige hyldest ved at tage sten fra den lokale natur, f.eks. marker, diger, skove mm., og opsætte dem på betydningsfulde steder, hvor man ikke kunne undgå at lægge mærke til dem.

Hele processen omkring rejsningen af de lokale genforeningsmindesmærker bar præg af lokalt samarbejde og fællesskab, og ofte fulgte festlighed og højtidelige arrangementer i kølvandet på opsætningerne.

På den måde kom det lokale bidrag til at få stor betydning for den nationale mindekultur om Genforeningen. De lokale mindesmærker er vidnesbyrd om stolthedsfølelse over en genvundet national identitet.

I Faxe Kommune findes der 13 genforeningssten, som blev opstillet i perioden 1920-1923. Vores lokale sten fortæller hver deres historie, og her kan du læse om hver enkelt af dem:

Terslev-stenen

I Terslev By blev der rejst en genforeningssten d. 9. juli 1920 med indskriften:

 

”Nordslesvigs Genforening med Danmark

d. 9. juli 1920”.

 

Efter en højtidelig festgudstjeneste blev stenen præsenteret af læge Storm-Nielsen. Indskriften er indgraveret af forpagter Luun, som også transporterede stenen fra Sophiendal Mark, hvor den blev fundet, til dens nuværende placering på Terslev Bygade 23.

Ulstrup-stenen

Indskriften på Ulstrup-stenen lyder:

 

”TIL MINDE OM GEN

FORENINGENS DAG

DA DYBØL HEJSTE

DET DANSKE FLAG

DA FORTIDS STRID VI

TIL GRAVEN BAR ER

STENEN REJST AF

EN SJÆLLANDSFAR

I. INGVORSEN”

 

Selvom verset på stenen lyder ganske højtideligt, blev stenen modsat mange af de øvrige sten ikke afsløret under store festligheder. Dette kom sig af, at stenen blev opført i den private have hos tidligere gårdejer I. Ingvorsen. Ingvorsen indhuggede selv inskriptionen, som dog var forfattet af lektor Henrik Ussing fra Sorø. Stenen er taget fra diget, der omgav den gamle slægtsgård.

Teestrup-stenen

Genforeningssten i Teestrup

 

Ved Teestrup forsamlingshus på Teestrup Bygade 1 står en genforeningssten med det enkle budskab:

 

”SØNDERJYLLAND

GENFORENET MED

DANMARK

9/7 1920”

 

En gravhøj på Christian Olsens mark ”Egeledsgaard” er det oprindelige ophavssted for Teestrup-stenen, som først blev afsløret på årsdagen for genforeningen i 1921. Det var nu ikke en hel nem opgave at få stenen opsat ved forsamlingshuset, da den var så tung, at de første to vogne, der skulle transportere den fra marken og til opstillingsstedet gik i stykker. Først i tredje forsøg lykkedes det at få stenen hen, hvor den skulle. Der blev nedlagt en flaske i fundamentet under stenen med en liste over alle de folk, der havde bidraget til mindesmærkets muliggørelse.   

Stenen ved Haslev Idrætsefterskole / Haslev Højskole

Genforeningssten ved Haslev Højskole

 

Ved Bregentvedvej 10, den tidligere Haslev Højskole, som i dag rummer Haslev Idrætsefterskole, står en genforeningssten med denne påskrift, citeret fra Apostlenes Gerninger:

 

”Gud fastsætter Tiderne

Og Grænserne for Folkenes Boliger

Acta 17.-”

 

Oven over teksten er årstallet 1920 indfattet i en indgraveret mindekrans. Afsløringen af stenen d. 26. juli 1923 var noget ganske særligt, da 40 sydslesvigere fra Flensborg deltog i højtideligheden. Og deres tilstedeværelse blev en del af den symbolske markering, da man ved festlighedernes afslutning fulgte dem på vej med højskolepigernes afskedssang. Det var efter sigende en tårevædet afsked med de tabte danske, da det jo kun var den nordlige del af Slesvig, som var blevet dansk. Stenen blev fundet på Frøgårdens mark og blev rejst af højskolens forstander, Peder Cecilius Davidsen.

Stenen ved ungdomsskolen i Haslev / seminariet

Stenen ved Haslev Seminarium. Fra Faxe Kommunes Arkivers samling.

 

Søndergade 10 er adressen for genforeningsstenen ved det tidligere Haslev Seminarium, hvor der i dag ligger ungdomsskole. Inskriptionen på stenen er et citat fra Johan Ottesens sang Det haver så nyligen regnet, som blev sønderjydernes kampsang i de år, de var underlagt preussisk styre:

 

”For de gamle som faldt

Er der ny overalt”.

 

På hver side af citatet står henholdsvis årstallene 1864 og 1920. Ikke så mærkeligt er det, at netop et citat fra den gamle kampsang er valgt til stenens inskription. Som det står skrevet ved stenens fundament, er den nemlig skænket af Sønderjysk Forening, som i 1879 blev stiftet af udvandrede sønderjyder.

Skuderløse-stenen

Genforeningssten i Skuderløse

 

Skuderløse-stenen er en del af Skuderløsemindet, som består af både en genforeningssten og et egetræ i haven til Skuderløse Forsamlingshus ved Skuderløse Bygade 28. Inskriptionen lyder:

 

”9/7 1920

SØNDERJYLLAND

GENFORENING

MED DANMARK”

 

Ved afsløringen af stenen blev der holdt taler af sognepræst S. A. Nissen og seminarielærer Lambertsen. 

Karise-stenen

Karise-stenen flyttes til sin nuværende plads. Fra Faxe Kommunes Arkivers samling.

 

Karise-stenen blev rejst d. 15. juni 1920 af De danske Forsvarsbrødre for Karise og Alslev sogne, en lokal afdeling af De danske Forsvarsbrødre. Foreningen blev grundlagt som veteranforeningen ”De danske Våbenbrødre” i 1859 efter den første slesvigske krig 1848-1850. På stenen står et vers forfattet af Gyrithe Lembche:

 

”FOR

GENFORENINGEN

1864 – 15 JUNI – 1920

LANG ER RETFÆRDSVEJEN

URETS NAADESFRIST

DE SOM SAMMEN HØRER

SAMLES DOG TILSIDST”.

 

Ydermere findes en tekst på stenens sydside, hvor også et Dannebrogsflag er indhugget:

 

”1219 – 15. JUNI – 1919

BÆRER DETTE MÆRKE HØJT

SAA SKAL I SEJRE”

 

Inskriptionen og udsmykningen er udført af billedhugger P. Petersen og den daværende formand for foreningen, gårdejer J. K. Toft. I stenen er der indlagt en flaske med en liste over foreningsbestyrelsen i Forsvarsbrødrene samt de ansvarlige for tekst og indhugning. Tillige blev der indlagt en blyæske med eksemplarer af alle danske skillemønter.

    Det var i Olstrup skov, man fandt den sten, der skulle bruges til mindesmærket. Den var to meter høj og så tung, at man måtte sprænge den i to stykker. Med Lensgreve Moltkes tilladelse fik Forsvarsbrødrene ejendomsretten over stenens opsætningsplads, og den blev indhegnet med en bøgehæk. Til afsløringen af stenen var over 2000 mennesker mødt op. Kongelig kammersanger P. Cornelius sang ”Der er ingenting der maner (som et flag, der går tiltops)” med tekst af Axel Juel. Derefter var der taler af provst Petersen og pastor Hejlesen.

    Karise-stenen står i dag ved kirkens område, men oprindeligt stod den i den sydlige udkant af Karise Tokkeskov. Den blev flyttet i 1993 på initiativ af Forsvarsbrødrene, fordi den nye placering var mere iøjefaldende. Da stenen blev rejst, var placeringen ved Tokkeskov dog et godt valg, da der fandtes et traktørsted tæt ved, der blev brugt som byens festplads. D. 5. juni 1993 blev Karise-stenen genindviet ved dens nye placering med flaghejsning, sang, musik og underholdning.

Sten 2 i Karise

Der findes endnu en genforeningssten i Karise, beliggende ved Gimlingevej 2. Denne har blot datoen for rejsningen påskrevet som minde:

 

”10 Juli

1920”

 

Øverst på stenen kan man finde Christian 10.’s monogram. Som de mange andre genforeningssten i Danmark er den ved sin enkelthed et symbol på den unikke og lokalt forankrede måde at skabe et lille men meget betydningsfuldt monument over en stor national begivenhed.

Rode-stenen

Genforeningssten i Rode

 

Afsløringen af Rode-stenen fandt sted d. 19. november 1920. På stenen kan man læse:

 

”REJST VED

GENFORENINGEN

1920”

 

Lærer H. C. Pedersen og brygger Andersen tog initiativet til at rejse en genforeningssten i Rode på Gadepladsen midt i byen. Stenen er placeret på en cirkelformet mosaik, som forestiller to krydsede dannebrogsflag lavet af musiker Christoffersen. Selve tegningen til mosaikken er udført af arkitekt Hammer, København. Under festlighederne ved afsløringen blev der læst højt af et dokument, som bagefter blev forseglet i en flaske og indmuret i et rum i stenens bagside. Dokumentet lød:

”Aaret 1920 rejstes denne Sten af nedennævte Beboere i Rode by til Minde om det danske Sønderjyllands Genforening med Danmark. Stenen, der er ført hertil fra Rode Hestehave, er skænket af Grev Moltke, Lystrup, og inskriptionen er udført efter Tegning af Arkitekt Hammer, København….. Det er vort Ønske, at de, der måtte læse denne Meddelelse, atter vil indlægge den i Stenen, og det er vor Bøn, at de vil værne og bevare dette Minde om Rettens Sejr og de danske Sønderjyders Trofasthed og lade denne Sten stå som Paamindelse til de kommende Slægter om at være Trofaste i al deres Færd.”

Derefter var der i dokumentet anført navn, fødselsår samt bosteds matrikelnummer på 84 personer, der havde bidraget til stenens rejsning.  

Store Torøje-stenen

Genforeningssten i St. Torøje

 

På adressen Korsvænget 2 står Store Torøje-stenen med indskriften:

 

”REJST TIL MINDE

OM

SØNDERJYLLANDS

HJEMKOMST 1920

 

SER DA LØNNEN FOR JERT MOD

SLESVIGS LAND ER ATTER VUNDET

BLODET BINDER MED JERT BLOD

HAR I DET FOR EVIGT RUNDET”

 

Teksten på stenen er fra H. P. Holsts sang ”Slumrer sødt i Slesvigs jord”. En oplagt sang at benytte strofer fra, men på trods af dette, er Store Torøje-stenen den eneste genforeningssten i Danmark, hvor sangen optræder. Uden de helt store festligheder blev stenen rejst på initiativ fra Christian Olsen på vegne af kredsen omkring forsamlingshuset. Pladsen til og beplantningen omkring stenen blev doneret af Vemmetofte Kloster.

Kongsted-stenen

Genforeningssten i Kongsted

 

På Kongsted-stenen kan man se en inskription på både for -og bagsiden af stenen, forfattet af professor Vilhelm Andersen:

 

”HER STAAR STEN TIL

TROSKABS MINDE

HVAD VI TABTE, KAN VI VINDE

 

REJST AF KONGSTED SOGNS BEBOERE

TIL MINDE OM GENFORENINGEN

15. JUNI 1920”

 

Ifølge den oprindelige plan skulle stenen placeres mellem præstegården og kirken, men da man måtte opgive den plan, blev det i stedet besluttet at placere stenen i Alderdomshjemmets have - det nuværende Kongsted Ældrecenter. Det var gartner ved Lystrup, K. Johansen, der fandt stenen i Tingerup Tykke Skov og Greve Aage Moltke til Lystrup og Jomfruens Egede, der finansierede dens transport og opsætning. Afsløringen, som fandt sted d. 15. juni 1921, blev fulgt af store festligheder med tusinder af deltagere inklusiv sognets veteraner fra de slesvigske krige, som var æresgæster. 30 unge piger i nationaldragt stod æresvagt omkring stenen, da den afsløredes af Grevinde Moltke og efter et musisk indslag med sang af ”Kong Christian” og ”Kongernes konge” marcherede forsamlingen til ”Fruens Have” – æresgæsterne i blomsterpyntet hestevogn med de 30 nationalklædte piger i trop foran, hvor de spredte roser ud på jorden. Ved festen i Fruens Have fik festkomiteens formand, gartner K. Johansen ordet og udbredte under opsatte faner et leve for ”dem som var gået til Ryes Brigade”. Derefter blev der sunget ”Slumre sødt i Slesvigs jord”.

Faxe-stenen

Faxe-stenen. Fra Faxe Kommunes Arkivers samling.

 

Faxe-stenen, hvis første placering var Vinkældertorvet i Faxe og som blev flyttet til anlægget ved Gammel Strandvej i 1932, har følgende inskription med et uddrag af sangen ”Jeg elsker de grønne lunde”:

 

”TIL MINDE OM

GENFORENINGEN MED

SØNDERJYLLAND

1864 – 1920

ER DER EN GUD FOROVEN

DER RAADER FOR DANMARKS SAG”

 

Det var pastor Riemann fra Faxe, der foreslog indskriften og som også holdt afsløringstalen, da stenen blev afsløret d. 20. oktober 1921. Ved festlighederne blev veteraner fra krigen hentet i flagsmykkede vogne og kørt til arrangementet. Sangforeningen ”Hejmdal” sang ”Kongernes konge”.

Stenen blev fundet i Svenderup Skov tilhørende godset Gisselfeld. Beboerne i Faxe ydede bidrag til rejsningen, hvis hovedansvarlige komité bestod af bl.a. købmand Niels Hansen, sagfører Knud Nielsen, bankdirektør H. P. Johannessen og bagermester Carl Fr. Olsen.

Faxe Ladeplads-stenen

Faxe Ladeplads-stenen. Fra Faxe Kommunes Arkivers samling.

 

Genforeningsstenen i Faxe Ladeplads er rejst af Borger -og Håndværkerforeningen. På stenen står inskriptionen:

 

”REJST TIL MINDE

OM

SØNDERJYLLANDS GENFORENING

MED DANMARK

1920”

 

På bagsiden er årstallene ”1864 – 1920” anført.

Stenen står placeret i anlægget ved Hovedgaden 21, som ejedes af Aktieselskabet Faxe Kalkbrud, og som blev udlagt til offentligt anlæg. Stenen blev fundet ved stranden øst for Faxe Ladeplads og blev afsløret d. 15. juni 1921, hvor toldforvalter Engelbrecht holdt tale.