Stormflod
Strandede skibe efter stornflod, 1872
Efter stormflod 1904
stormflod 1904
Efter stormflod 2002

Gennem tiderne har det været et tilbageværende problem, når stormene er kommet ind mod kysten fra det nordøstlige til det sydøstlige hjørne. Det oprørte hav har haft fuld fart på ind mod kysten, og utallige gange har det kastet større sten og sand op på vejen med en sådan kraft, at der er slået hul i vejbanen.

Problemer med stormflod opstår også, når storme fra vest og nord presser vandet fra Skagerak og Kattegat ned mod Østersøen, og vinden senere går over i øst-nordøst, og vandet så skal ud fra Østersøen igen, for så opstår der i mange tilfælde stormflod langs kysten med oversvømmelse til følge.

Desuden presser vandet sig ind i Faxe Åens udløb og skaber store oversvømmelser af engarealet mellem Faxe Å og Lille Å og de ejendommene, der støder op mod dette område.

For at mindske de fortsatte ødelæggelser forårsaget af havets voldsomhed, så er der nu monteret lodrette skinner på broen, der fører Strandvejen over Faxe Å, således at der kan sænkes skodder ned i åen og derved lukke af for indtrængende vand fra Faxe Bugt.

Stormflod 1872

Strandede skibe efter stornflod, 1872

Strandede skibe ved Faxe Strand efter stormfloden den 13. november 1872. Skibet med norsk flag er galeasen/briggen Brage, der strandede om aftenen, og skibet til venstre for Brage er den norske brig Alsvin, der strandede kort tid efter Brage.

Gennem tiderne har der været mere end en stormflod i Faxe Ladeplads, men den værste var den der indtraf i november 1872, hvor mere end 20 skibe, der lå for anker i og udenfor de daværende 2 havne i Faxe Ladeplads, forliste.

På trods af de store materielle ødelæggelser på skibene og deres last, var det et mirakel, at der ”kun” druknede 2 personer, nemlig bådfører Hans Larsen fra skibet ”Garibaldi” af Rødvig og matros Niels Mikkel Christensen fra jagten ”Resolution” af Bandholm.

Gik man en tur sydover fra havnen og ned mod Strandhoved, var det et endnu mere trøstesløst syn, der mødte en. Vejen var helt eller delvist skyllet væk, træerne stod eller lå med roden blottet og uhyre mængder af sten og grus var dynget op og havde næste begravet et rømmet hus, hvor mange havde søgt til for at få et godt råd af ”den kloge kone”.
De strandede skibe lå med kølen boret ned i sandet og mellem skibene kunne man se et stort virvar af folk, der ledte efter deres ejendele eller forsøgte at redde noget af lasten fra deres skib.

Broen over Faxe Å var ødelagt af vandmasserne og så man ind i Enghave mødte der en et forunderligt syn, idet det så ud som om bølgerne havde valgt dette sted til at skylle alt det op, som ikke kunne gemmes på havets bund – tømmer, tønder, møbler der var slået til pindebrænde, fødevarer og tøj samt et stykke af fyrtårnet fra Faxe Havn.

Videre sydpå langs kysten mod Fed stod en mængde større og mindre skibe på grund og mange af dem havde kappet masterne.

I Roholte sogn havde orkanen også skabt store ødelæggelser. Halvøen Fed var for en stund  blevet omdannet til en Ø og mange huse var helt eller delvist ødelagte eller fuldstændig væk.

Stormflod 1904

Efter stormflod 1904

Skaderne beses efter stormflod ved Faxe Ladeplads, 1904

Nytårsaften 1904 var der igen en kraftig stormflod, der blandt andet ødelagde vejen fra Faxe Ladeplads havn og sydover.

stormflod 1904

Strandvejen er næsten skyllet væk. Faxe Ladeplads efter stormflod, 1904

Stormflod 2002

Strandvejen er oversvømmet
I februar 2002 blev Strandvejen fra Faxe Å og ind mod Faxe Ladeplads by oversvømmet, og på et sted, havde den kraftige storm slået et stort hul i vejen.
ødelagt vejbane