Ny lokalhistorisk bog: Adel bonde borgere og soldater - Vores danmarkshistorier

Ny lokalhistorisk bog

19. 11. 2019 - 13: 16
Faxe Kommunes Arkiver er klar med en ny lokalhistorisk bog

Køb den til dig selv eller glæd en, du holder af!

Bogen hedder ”Adel, bonde, borgere og soldater – Vores danmarkshistorier”. Den koster 99,- kr. og kan købes hos Faxe Kommunes Arkiver og hos de lokale boghandlere i Haslev og Faxe.

Det er den tredje bog, som Faxe Kommunes Arkiver udgiver. Ligesom forgængerne indeholder den nye bog fortællinger, der bygger på stof fra arkivets samlinger. Denne gang handler det om danmarkshistorien, som den har udspillet sig lokalt:

Der er badehotellet, der husede flygtninge efter 2. verdenskrig, der er bonden på træhesten, der er udvandrere, der er julemærkehjem, og der er Moltke på Bregentved og tjenestedrengen, der løb fra tjenesten. Og mange flere.

Historierne er lokale. Hver fortælling sætter det lokale og det nationale i perspektiv med et kort rids af danmarkshistoriske tilstande og begivenheder. Det fungerer som en baggrund for den lokale historie.