Fra udstilling i Glashuset, Haslev Kirke

Sommertip: se tre udstillinger om Haslev

19. 02. 2019 - 13: 39
I 2020 fejrer vi Haslev Stationsby 150 år

I den festlige anledning er lokalhistorien rykket ind i Haslev Kirke sommeren over. 

Glashuset er smykket med billeder fra jubilæumsbogen 'Haslevbilleder - en billedbog', som Faxe Kommunes Arkiver udgiver 14. august 2020, og i Kirkehuset har vi placeret to små udstillinger.

Den ene, Tid Krydser Rum, er en række billedkonstruktioner.  Vi har leget med billeder fra fortid og nutid taget samme sted. Billedkonstruktionerne viser Haslev i nye dimensioner.

Den anden udstilling handler om Haslev Sygehus. Udstillingen viser et eksempel på et Haslev, som ikke længere findes.

I jubilæumsåret kan du se de tre udstillinger fra Faxe Kommunes Arkiver i Haslev Kirke fra 2. juni til 18. september 2020
Udstillingen i Glashuset kan ses i kirkens åbningstid: alle hverdage 10-14
Udstillingerne i Kirkehuset kan ses i kirkekontorets åbningstid: tirsdag-fredag 9-12:30