Alle har en historie - må vi få din?

​Erindringer - det er noget, vi giver til hinanden. Din historie er vigtig!

 

Faxe Kommunes Arkiver indsamler erindringer fra borgere i hele kommunen. På Givdetvidere2017.dk kan du fortælle din historie og dele den med andre. Faxe Kommunes Arkiver gemmer den for fremtiden.

Du kan skrive direkte på hjemmesiden givdetvidere2017.dk og vælge, om du vil skrive om et af de faste emner (Mor / Skolegang / Ferie / Før og nu) eller om du vil skrive om noget helt femte.
Hvis du synes, det er svært bare at skrive løs, kan du bruge de spørgsmål, der er til hvert emne. Skriv din tekst eller vedhæft den som fil. Vedhæft et eller flere billeder til artiklen og send. Så er du med til at bevare historierne om Danmark.

Erindringen vil blive vist på givdetvidere2017.dk. Hvis din erindring er fra Faxe-området, vil den desuden komme til at indgå i samlingerne hos Faxe Kommunes Arkiver.

Kampagnen er en del af arkivets indsats for at indsamle, bevare og formidle lokalhistorie - til glæde og gavn for alle dem, der kommer efter os. Alle kan være med! Du kan både aflevere dine håndskrevne erindringer og erindringer i digital form. Arkivet modtager naturligvis begge dele. Du kan også bidrage med dine erindringer mundtligt. Vi laver gerne et interview med dig. 

 

Giv det videre er en del af "Historier om Danmark", der er et tværgående samarbejde mellem landets arkiver, DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen.