Sønder Dalby


Døbefonten i Dalby

Da døbefonten vendte hjem til Dalby Kirke

Af en artikel i Dagbladet fra 19. marts 1966 fremgår, at det i 1966 var 50 år siden, at Dalby Kirke fik sin gamle granitdøbefont tilbage. Glæden over fontens tilbagekomst var stor og skyldtes, at den på grund af menneskers uforstand kunne være gået til grunde.

Fonten blev på et eller andet tidspunkt taget ud af kirken og anbragt i Dalby Præstegård som vandtrug. Hvorfor vides ikke.

I 1861 opdagede pastor Olsen, Dalby, fonten, som var blevet vanhelliget på denne måde og fik den sendt til Nationalmuseet, hvor den stod upåagtet i mange år.

I 1915 begyndte pastor G. Münster, Dalby, at arbejde for, at fonten skulle tilbage til kirken. Det lykkedes og den 19. marts 1916 indviedes døbefonten i Dalby Kirke som var fyldt til sidste plads.

Af en avisartikel fra 20. juli 1965 fremgår endvidere, at fonten har to fade. Det største blev i 1639 skænket af Dalby-præsten Niels Desiderius Foss og hans hustru Maren Pedersdatter. Motivet i fadet er Maria Bebudelse.

Det meget mindre fad er fra ca 1650 og har et billede af Moses, der slår vand på klippen.

Kilde: Lokalhistorisk Arkivs udklipssamling


Når den røde hane galer

Man var klar over den store fare ved ilden, den røde hane galede ofte i Dalby-Tureby. Derfor var det endnu i 1700-tallet skik på Sjælland, at husbonden gik op på tagrygningen helligtrekongersaften og kaldte på de Hellige tre konger. Man ventede, at så langt råbet kunne høres, ville der ikke blive ildløs.

Endnu i 1800-tallet havde de enkelte sogne ikke deres egen brandsprøjte. Godsernes sprøjter mødte op ved ildebrande.

Først i 1865 fik Dalby sin egen sprøjte. Sognerådet fik allerede i 1863 meddelelse om, at der i hvert sogn skulle være en brandsprøjte. Man havde imidlertid ikke hastværk, for man havde jo både sprøjte på Bregentved, Turebyholm og Egede.

I 1865 blev der imidlertid købt en sprøjte for 250 rigsd. Den blev i første omgang placeret hos Lars Hansen, Dalby, da der endnu ikke var et sprøjtehus.

Den 18.3.1865 lyses til kirkestævne i begge kirker, at der skal opføres et nyt sprøjtehus i Dalby. Samme år anviser Grev Moltke, Bregentved, en plads ved kirkegården. Sprøjtehuset blev dog flyttet ved kirkegårdsudvidelsen i 1879.

Denne sprøjte kunne langt fra måle sig med Tureby-sprøjten fra 1899, som stod på Turebyholm.

Dalby sprøjten fungerede dog frem til 1926. Senere fik Dalby en Fakck-sprøjte, der stod ved De gamles Hjem i Dalby og blev betjent af mandskab fra byen. I 1954 blev sprøjten flyttet til Falck-stationen i Faxe.

   

Kilde: Arne Majvangs bog om Dalby og Tureby sognes historie, bind 3


Søn af en tøffel- og træskomand

”Min Fader var Tøffel- og Træskomand, Min Moder var Vaskekone”. Sådan indleder Lars Nielsen, friskolelærer, sine erindringer, som er samlet og nedskrevet i en lille bog med titlen Optegnelser om mig selv – en friskolelærers erindringer. Bogen er udgivet af Faxe Herreds Lokalhistoriske Arkiv i 1979.

I forordet, skrevet af daværende arkivleder Eigil Betzer-Pedersen, lyder det blandt andet:

Imellem det mangeartede materiale, som indkommer til Faxe herreds lokalhistoriske arkiv, dukkede friskolelærer Lars Nielsens manuskript ”Optegnelser om mig selv” op i eftersommeren 1978.

Lars Nielsen har nedskrevet sine erindringer i årene 1900-1904, altså da han havde passeret de 60 år, men selvom visse hændelser kan være sløret i løbet af de ca. 40 år, der er hengået, siden det beskrevne fandt sted, så er der intet der tyder på, at hans optegnelser ikke er i nøje overensstemmelse med hans virkelige oplevelser.

Økonomisk vinding kan ikke være grunden til, at Lars Nielsen forlod sit håndværk og kastede sig over lærergerningen. Snarere var det en trang, som opstod hos en mand, der på grund af omstændighederne var afskåret fra at leve det for datidens ungdom normale liv, og som derved fik tid og lejlighed til at tænke over de forhold, hvorunder børn og unge levede og på de uddannelsesmuligheder, der var til rådighed for dem.

Der skulle megen idealisme og nøjsomhed til for at vove det spring, som Lars Nielsen tog. Stor støtte har han utvivlsomt haft fra de personer, der omgav ham og som opmuntrede ham. Først og fremmest må den dynamiske og initiativrige pastor A.P.M. Leth, Ulse, være den, som foranledigede, at Lars Nielsen begyndte sin uddannelse og senere tog fat på den praktiske lærergerning.

Lars Nielsen, der blev født i Sdr.Dalby sogn, har ikke efterladt sig efterkommere, men hans slægt er stadig rigt repræsenteret på egnen.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv