Smerup


Niels Olsens medalje, 1864

Niels Olsen var husmand fra Store Torøje. Han blev født i 1836 og som ung blev han indrullet ved 1. Artilleri Regiment. Han var med i krigen i 1864.
I 1876 fik han en erindringsmedalje for sin deltagelse i kampen for fædrelandet. I krigsministeriets følgebrev kan man læse, at medaljen måtte bæres på venstre bryst i rødt bånd med hvide striber.

Blandt Niels Olsens efterladte soldaterpapirer er et godt krøllet udskrivningspas for en soldat, et permissionspas, et forstærkningspas og også en afregningsbog, der beskriver Niels Olsens udrustning og hvor mange penge, han fik for sin indsats. 

Kilde: Faxe Kommunes Arkiver 1970/90461


Hjemve - Sognefogedens Jørgen i krig, 1862-1864

I 1862 skriver Jørgen Jensen brev til sin ungdomsven. Jørgen er indrullet i 4. regiment og er begyndt at tælle dagene til han igen kan komme hjem til Smerup.

Nedenfor kan du se hele brevet - bagerst finder du teksten i transskription:

Jørgen Jensens brev 13. november 1862 (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Jørgen skriver også mange breve til sin far, Jens Pedersen. Brevene er fra perioden 3. november 1863 til 21. november 1864. De er skrevet, mens Jørgen var soldat i Sønderjylland og på Fyn.
Jørgen overlevede krigen og blev senere sognefoged i Smerup - ligesom hans far havde været det før ham.

Kilde: Faxe Kommunes Arkiver 1973/90796 og 1973/90845


Christian Frideric

– førstefødte barn i den nye by, Lille Torøje, 1768

Priorinde Catharina Vincentina von der Osten. Foto: Anders Sune BergTorsdagen den 1ste September havde Gaardmand i Lille Taarøye Rasmus Tomæsen en Søn til Daaben som blev kaldet Christian Frideric efter Forvalter Vesterholdt paa Vemmetofte.

I denne sommer vare denne Nye Bye bleven anlagt og 7 Gaarde taget fra Taarøye, og opbygt paa denne Plads mod Stranden, paa det de baade kunne have deres Jorder nærmere ved sig, da de tilforn laa dem saa langt fra Haanden, at de ey kunde drive dem til gauns saa og at de kunde have lejlighed at giødske og forbedre deres Jorder med Tang af Standen.

Da nu Forvalteren Christian Frideric Vesterholdt havde viist sig meget Omhyggelig i denne Sag, saavel med Byens Anlegning som Markernes og Jordenes Inddeeling, og indrettet alting på det menagerligste for Klosteret og været tilig og sildig derved for at see dette Projekt bragt til Fuldkommenhed: Saa foranstaltede Høyvelbaarne Frøken Priorinde von der Osten, at dette Barn som var det første der blev født i denne Nye Bye, Lille Taarøye kaldet, skulde opkaldes efter Bte Forvalter Vesterholdt, som selv stod Fadder, og blev Baaren til Daaben af hans Kone Madme Vesterholdt, og hans ældste Datter Jfr. Vesterholdt stod hos, derforuden vare Forpagteren paa Vemmetofte Sr N. Lange og Skovrideren sammested Sr J. Grandjean Faddere.
Barnet blev for Vejens skyld Døbt i Spiellerup Kirke.

Maleri af Priorinde Catharina Vincentina von der Osten. Affotografering: Anders Sune Berg.


Lille Torøje

I Smerup sogn ligger byen Lille Torøje. Der findes et interessant lille værk om byens historie. Forfatteren er Niels P. Kristensen, der i 1946 samlede sine personlige optegnelser i en lille bog, som ”udkom” i to eksemplarer. Forfatterens efterkommere har siden afskrevet og genskrevet og hele teksten kan læses i Lokalhistorisk Arkiv.
Her er en lille smagsprøve fra 1933:

"Alene navnet har der været forskellige meninger om. De gamle ville vide, at da byen blev flyttet ud fra Store Torøje, var den almindelige mening, at den skulle have haft navnet, Nyby. Men de gamle bøger og papirer fra Vemmetofte Klosters kontor viser, at byernes navne da er skrevet Tårø, og endnu i vore dage bruges det navn, der muligvis stammer fra den tid, da der var sejlads fra Vemmetofte Strand og til Prambroen.

Den almindelige stavemåde gennem mange år var Tårøje, men da det jo med god grund kunne siges, at dette navn nærmest var meningsløst, rejste der sig for ikke så mange år siden en bevægelse for at få dette navn ændret.

Det var særligt lærer Seidenfaden, Store Torøje, der førte an, han ville ændre navnet til Thorshøje, idet han gik ud fra, at der fandtes et par høje som fra gammel tid bar navnet Thorshøje.

Skelhuset imellem Smerup og Store Torøje hedder den dag i dag, Højhuset eller Høvhuset. Navnet Thorshøje vandt aldrig rigtig indpas. Nu er en mellemting det mest brugte, idet man nu i de fleste tilfælde skriver navnet, Lille Torøje.

Ja, navnet kan jo have sin betydning, men det er jo ikke det afgørende, det sætter jo som sådan ikke spor af præg på en by, hvad den hedder. At det derimod kunne være af interesse at kende navnets historiske oprindelse, er jo en anden side af sagen.

Når man nu i 1933 står på trekanten ved Brugsforeningen og ser mod syd og vest, ser man, på begge sider af den asfalterede gade, hyggelige haver med frugttræer og blomster. Så kan man ikke frigøre sig for, at drage sammenligning med det oprindelige, og der bliver en meget stor forskel. En forskel, der bærer vidne om et stort og energisk arbejde, der bærer vidne om en udvikling i retning af skønhedssans og sans for at gøre hjemmene hyggelige ved at lade sol og varme få adgang og ved at opelske et blomsterflor, til glæde og smykke både inde og ude.

Dengang da gårdene endnu lå i byen, var der en gade, der som gade betragtet kun var smal, men gårdspladsen optog et stort areal. På begge sider var plantet piletræer, derefter en temmelig bred grøft, derefter et såkaldt stengærde, inden for dette igen en række piletræer. Altså fire rækker piletræer, to på hver side, skulle jo ikke bidrage til at gaden blev tør eller god at færdes på.
Når så dertil kommer, at alle møddinger gik ud til gaden og at det selvfølgelig ikke altid kunne undgåes, at møddingvandet kom til at stå i grøfterne, vil man let kunne indse, at gaden ikke kunne virke som nogen skønhedsåbenbaring.

Een ting må man dog tage i betragtning, at en mødding dengang og nu er to forskellige ting, foruden det, at der dengang kom meget mere halm i selve gødningen, kom dertil, at her gik fårene om vinteren og her fik de deres foder, der væsentligst bestod af den dejligste ærtehalm og det i så rigeligt mål, at der næsten altid var en tør og ren overflade. Derfor var det også sådan i de fleste landsbyer, og jeg kan ikke tænke mig, at Lille Torøje har dannet nogen undtagelse, at møddingen var en yndet tumleplads, hvor ungdommens overflødige kraft gav sig udslag i den tids boksning og alle slags kraftprøver og det må vel indrømmes, i en meget mere tiltalende form, end nutidens undertiden til det usmagelige drevne sportsvæsen. Takket være ærtehalmen kunne pladsen bruges uden at søndagspudsen tog alt for stor skade.

Når der altid dengang var god tid på ærtehalmen, var det fordi de gamle havde erfaret, hvad nu ad videnskabens vej er fastslået, at en gang ærter i omgangen, var lige så godt som en gang gødning. Derfor havde et skifte ærter i omgangen sin bestemte plads og manglede aldrig i et ordentligt landbrug. Ja, det var jo et lille sidespring og kommer som sådan ikke byens historie ved.

Omkring 1768 blev byen flyttet ud fra Store Torøje, og bygget på dens nuværende plads. Såvidt vides, har der aldrig fundet fællesdrift sted. Hver fik sit areal, som det tildels endnu ligger. Som før nævnt lå alle gårdene dengang i byen."

[Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01  - 2005/73]