Spjellerup


Dragon Jens Christensen skudt i 1864

Jens Christensen blev født på Skyttemarksgården den 19. Juli 1837 i St. Spjellerup som søn af gårdmand Christen Rasmussen og hustru Else Margrethe Jensdatter.

Indkaldt til værnepligtstjeneste ved 4. Dragonregiment i Næstved den 29. Juli 1859. Efter endt militærtjeneste vendte Jens Christensen hjem til sin fødegård, og i 1861 giftede han sig i Frederiksberg Kirke med Inger Marie Hansen. De bosatte sig i Store Ebberup i Bjernede sogn, Sorø Amt, og her blev deres eneste datter Else Marie født den 1. juli 1863.

Kort tid efter begyndte mobiliseringen til den kommende krig. De regimenter, der havde garnison i hertugdømmerne, blev opstillet på krigsstyrken først. Da Jens Christensen tilhørte mobiliseringsstyrken ved 4. Dragonregiment i Slesvig, blev han hurtig indkaldt og drog 13. december 1863 af sted for at melde sig til sit regiment.

Dragon Jens Christensen blev skudt i Bøffelkobbel den 22. Februar 1864, medens han var på vej tilbage for at melde om Prøjsernes gennembrud af forpostlinien. Han blev af ægteparret, Jørgen og Katrine Fink, båret ind i deres seng, hvor han døde. Om en anden soldat, Hans Hansen fra Kyse fortælles, at han af ukendte årsager var blevet bragt ind i huset hos Finks. De døde blev af Jørgen Fink begravet i forhaven. Soldaterne blev begravet uden kiste, men dækket af dragonens blå kappe.

   

”De vog dem, vi grov dem en grav i vor have” - Ordene, som gjorde graven landskendt, skrev Holger Drachmann (1846-1908) efter et besøg i det gamle danske land, da han i 1877 udgav bogen ”Derovre fra Grænsen”.


Spjellerup bryggeri

I 1869 brændte 2 gårde i Spjellerup. Den ene gård lå omtrent på samme sted som den nuværende Spjellerupgård ligger, nemlig på matr.nr. 12 a, Spjellerup, Præstestien 5. Den anden gård, matr.nr. 11, Spjellerup, blev efter branden flyttet ud på ejendommens mark, matr.nr. 11a, hvor den ligger endnu.

Jordene til den anden gård, matr.nr. 11 d og 11 h (Præstestien 1, Spjellerup) blev solgt til Rasmus Christiansen, som byggede en ejendom med beboelse i den ene ende af huset og stald i den søndre ende af bygningen. Under beboelsen var der en 70 m2 ølkælder. Øst for bygningen og parallelt med den blev bryggeriet bygget. Gårdspladsen mellem bygningerne var belagt med sten og tæt ved bryggeriet lå brønden.

   

I 1905 køber brygger H. C. Andersen ejendommen og udbygger bryggeriet, så det kom til at beskæftige 3-4 mand. Omkring 1920 ophørte brygger Andersen med at brygge øl, men han fortsatte med at køre øl ud for andre bryggerier. I forbindelse med salget af bryggeriet solgte Andersen de 4 ølruter til henholdsvis Faxe Bryggeri og Stevns Bryggeri.

I 1929 solgte Andersen ejendommen til Johannes Mølgaard, der rev bryggeriet ned et par år efter.

Tilbage på ejendommen ligger der nu kun det gamle beboelseshus, dog moderniseret.

En mand, der var medhjælper på bryggeriet fra 1917-1919 fortæller bl.a., at der var en stor kedel, hvor vand, malt, humle og mørk sirup blev kogt. Derfra løb øllet ind i svalekarret, hvor der var en automatisk omrører, så øllet kunne afkøles hurtigere. Fra svalekarret løb øllet via et rør ned i kælderen, hvor det blev tappet på ølankre og lagt til gæring i nogle dertil indrettede bakker med spunshullet opad. Den flydende gær, der blev opsamlet i bakkerne blev hældt på spande, som kuskene fik med ud til bønderkonerne rundt omkring på gårdene. Gæren, som var gratis, blev så brugt til bagning, hvilket den var udmærket til.

Der var forskellige størrelser på tønderne. 1/2 tønde, 1/4 tønde (kvarter), 1/8 tønde (otner) og 1/16 tønde (sekstner).

I de store ankre kom nr. 3 øllet, som var det tynde øl og de gode øl, nr. 2, kom i de mindre ankre. Det gode øl var det der kom af det første bryg. Derefter hældte man vand på igen og på den måde fik man det tynde øl.

Øllet på halvtønderne, det tynde øl, blev blandt andet solgt til Vemmetofte og Alslevgården. Dette øl var beregnet til folkene, som fik det gratis. Kvarterne – også med det tynde øl – kom til bøndergårdene, hvor der var ret store folkehold, men bønderne købte som regel også en otner af det gode øl til familiens eget brug.

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01 - 1976/1201, M8 66.84 ]


Vilhelmsminde

Før 1881 lå der en gammel gård i Spjellerup by, der er sporet tilbage til 1761 som fæstegård under Vemmetofte Kloster. Gennem årene har der været forskellige fæstere af gården, men i 1832 flytter et nygift par, fæster Peder Jeppesen Larsen og Kirsten Jakobsdatter fra Lund, ind på gården. De får kun 10 år sammen, for allerede i 1842 dør Peder Jeppesen Larsen og Kirsten Jakobsdatter sidder tilbage med 5 mindreårige børn. Hun overtager fæstet på gården efter sin mand Peder og beholder det indtil sin død i 1880 selv om hun indgår ægteskab nr. 2 i maj 1850. Dette ægteskab bliver meget kort, da hendes mand dør i slaget ved Isted den 25.7.1850.

Efter Kirstens død i 1880 overtager den ældste søn Vilhelm Pedersen fæstet og i 1881 flytter han en del af den gamle gård ud til den nuværende beliggenhed på matr.nr. 6 b, Spjellerup. Den nye gård får navnet Vilhelmsminde, hvilket navn gården stadig har.

Ved opførelsen af avlsbygningerne til den nye gård, Vilhelmsminde, benyttes materialer fra det nedstyrtede tårn på Havnelev kirke.

I 1911 afstår Vilhelm gården til sin ældste søn Ole Pedersen, der dør i 1923. Hans enke Karen Johanne, f. Rasmussen, ejer og driver gården indtil hun i 1928 sælger den til deres ældste søn Jens Vilhelm Pedersen, der var gift med Maren Joditta Pedersen. I 1955 sælger han gården og dermed er en æra på næsten 75 år som slægtsgård færdig.

Tilbage i Spjellerup by ligger resten af den gamle gård (matr.nr. 6 c) med et jordtilliggende på ca. 5 ha. Denne ejendom overdrager Vilhelm Pedersen til sin yngste bror Jens, der forbliver ugift. Jens bliver boende på gården sammen med sin ugifte søster Ane indtil et barnebarn efter Vilhelm Petersen, Maren Kristine, gift med Verner Christensen i 1924/25 overtager den.

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01 - 2004/30, Et Østsjællandsk Folk i Fortid og Nutid, Kirkeskov, hæfte 14, s. 540-541]