Terslev


Gæk, gæk, gæk.. Glædelig påske

Et gækkebrev fra en hemmelig afsender er en dejlig dansk tradition, der hører foråret til.
Hvis man ikke kan gætte hvem brevskriveren er, må man i stedet bøde med et påskeæg.

         

Om lærer Jensen fra Aarløse Skole ved Terslev kom af med mange påskeæg i foråret 1949, ved vi ikke. Men han fik i hvert fald mange smukke breve. Nogle har måske endda været pyntet med en friskplukket vintergæk.
Klik på link herunder, hvis du vil se vores påskeplakater:

Gæk, gæk, gæk - påskeplakat (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Glædelig påske - påskeplakat (PDF-fil åbner i nyt vindue)

Du kan også klikke på billedikonerne herunder for at se nærmere på gækkebrevene.


Andelsmejeriet Tøpkilde

”Mælken skal sies i spandene, hvorefter intet må tages af disse, og den leveres i sød, ren, sund og uforfalsket tilstand, og den mælk, som ikke straks afhentes, skal på den årstid, da sådant er nødvendigt, sættes i vand til afkøling efter bestyrelsens anvisning. Af syge dyr må ingen mælk leveres…”

Andelsmejeriet Tøpkilden blev oprettet i 1890 i Terslev. I mejeriets love §8 er der fokus på hygiejnen. Man kan læse at det kunne blive dyrt at overtræde de vedtagne regler.

I 1951 blev mejeriet udvidet med en nybygning, der blev indviet den 29. august.

Fra 1963 blev mejeriet til Andelsmejeriet Haabet. Andelsbevægelsen havde med sin organisering af de mindre landbrugere fået hævet kvaliteten af mælkeprodukterne, alligevel måtte mejeriet dreje nøglen om 1. oktober 1973, da tiden var løbet fra produktion på små mejerier.

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-02  - A198 ]


Hoveri ved Juellund Gods

Hoveri var det pligtarbejde, som bønderne ydede til hovedgårdenes drift som en del af afgiften for brug af jord og bolig. Hoveriets omfang voksede gennem 1600- og 1700tallet.

Ved en forordning i 1799 blev der givet nye retningslinjer for hoveriets omfang og karakter. Det betød ikke en nedsættelse, men en fastlåsning af hoveriet på det niveau, der var gældende ved udgangen af 1700tallet.

I 1752 blev Juellund købt til af Giesegård gods. I en extract af hoverikommisionsprotokollen (1796 med tilføjelser 1816, 1835 og 1836) vedrørende Juellund Gods kan man i detaljer læse i hvilket omfang fæstebønderne var forpligtet til at arbejde for godset.

Klapjagter efter ræve, flytning af stier, rensning af vandløb, indsamling af brænde, etablering af gærder og meget, meget mere… - i extracten er der taget højde for alt fra rensning for småsten og muldvarpeskud til pløjning, harvning og høst.

Ved pløjedage skulle fæsteren stille med både plov og trækdyr. Godset kunne frit erstatte pløjedage med spanddage, hvor fæsteren i stedet stillede med heste og vogn.

I extracten er også omtalt gangdage; her var det tilstrækkeligt, at en person mødte op - det kunne være fæsteren selv, men også en karl fra fæstegården.

Som fæstebonde var man bogstaveligt talt på herrens mark.

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-02  - A4 ]


Kvindevalgretsforeningen

Landsforbundet for Kvinders Valgret blev stiftet i 1907 og snart var der 130 kvindevalgretsforeninger spredt over hele Danmark, - også en i Terslev.

Foreningens mål var fuld ligestilling mellem kønnene. I 1908 fik kvinder kommunal valgret og valgbarhed, men man kæmpede for at få politisk valgret.

I 1910 indkaldte Kvindevalgsretsforeningen i Terslev til møde i Terslev forsamlingshus. Aftenens emne var :”Mændenes frihedskamp i forrige århundrede”.

At der ikke blev brugt mange midler på markedsføring kan man se på den håndskrevne tilføjelse nederst. Her står: "Bekendtgøres kun på denne måde. Sig det til Deres naboer.”

[ Kilde Lokalhistorisk Arkiv 320-02  - A321 ]


Tollerød Foredragsforening

I 1919 stiftede man i Tollerød en forening, der skulle bidrage til det kulturelle liv i den lille by. Tollerød Foredragsforening blev den kaldt.

Foreningen arrangerede foredrag, højtlæsning og anden underholdning.

Man betalte efter status: gårdejerne betalte mest, derefter parcellister og husmænd. Enlige fik rabat.

I foreningens forhandlingsprotokol kan man se, at der jævnligt var bestyrelsesmøder, hvor kommende arrangementer blev planlagt.

Ved det sidst beskrevne møde drøftede man om foreningen skulle fortsætte. Det ser ud til, at man valgte at blive ved lidt endnu, men protokollen slutter i 1927.

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-02  - A439 ]