Tureby


Damen uden hoved

Efter en større retssag ved Birketinget på Bregentved den 20. maj 1763 får et svensk fruentimmer den strengeste straf, der lyder på: ”at bemeldte Lovise Wichmann bør formedelst hendes i dølgsmaal fødte og siden dødfundne pigebarn at miste sit liv og hendes hoved at afhugge af skarpretteren med en øxe og dermed at sættes paa en stage, men kroppen derimod nedgraves”.

Til skade for et stakkels fruentimmer finder folk på Turebyholm søndag den 20.marts 1763 et nyfødt dødt pigebarn i forpagterens gård mellem hestemøllen og hønsehuset.
Liget var anbragt i en vedkasse med låg over. Det var ilde tilredt, manglede et ben o.s.v. Det var tydeligt, at det havde været dødt et stykke tid.

   

På Turebyholm bliver der straks stor opstandelse over fundet, som senere førte til den store retssag. Mistanken mod et skånsk fruentimmer, Anna Lovise Vichmann, der kort forinden var kommet til Turebyholm fra København, blev vakt og førte til afhøring af hende. Hele sagen vakte stor opsigt på stedet og i omegnen. Et vidne, materialkusk Jens Sørensen, fortæller, at på Bregentved gik rygtet, ”at der er saa mange børn på Turebyholm, at de fodrer svin med dem”.

Dødsdommen appelerer den ulykkelige kvinde straks til kongens nåde. Svaret lyder ”at dommen er saaledes allernaadigst formildet, at hun maa henrettes med et sværd og hovedet tillige med kroppen udi en kiste i al stilhed at nedsættes i kirkegården”.

Af retssagens papirer finder man birkedommer Thorups bevidnelse af, at executionen er fuldbyrdet anno 1763 ved delikventindens forrettelse og begravelse i stilhed i kirkegården ved Turebyholm Kirke.

Måske er det denne henrettelse, der har givet anledning til sagnet om, at man mellem Turebyholm og Grevindeskoven om natten kan møde en dame uden hoved.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01- Uddrag af afskrift af retssag fra Bregentved Birk, j.nr.1973/773


Iskælderbakken

Den gamle landsby Tureby er for længst væk og erstattet af Turebyholm Gods med hovedbygning, parkanlæg og tilhørende avlsbygninger.

I det flade landskab umiddelbart nordøst for parken og godt gemt af store, gamle egetræer findes stadig den lille morænebakke, som i dag kaldes for ”Iskælderbakke”. Den rummer en iskælder fra midten af 1800-tallet og på toppen er et lille og meget særpræget tehus.

I tidligere tider har bakken antagelig fungeret som henrettelsessted (stejlebanke eller rakkerbanke), idet processen kunne ses af et stort publikum og blev betragtet som en særlig form for folkelig underholdning.

Historien fortæller, at en af Svend Gønges betroede mænd, Laurids Hemmingsen blev dømt den 25.maj 1660 til hjul og stejle ved Thurebygaard Tinge og kort efter blev dommen eksekveret uden nåde.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv