Vester Egede


Bandlyst

Bandlysning blev afskaffet i 1688 – det blev bestemt, at: ”ingenlunde maa der lyses paa Prædikestolen efter nogen med Forbandelse - Dersom nogen gør det herefter, skal han søges paa sit Kald og straks uden videre suspenderes”.

Før den tid var bandlysning noget der ofte forekom, også i Vester Egede. I Kirkebogen fra 1650 kan man blandt andet læse om en, der bliver forbandet for at mishandle svin:
”Christen Udrider lader lyse til Bands over et ondt Menneske, som haver slaget en af hans Søer, saa hun haver kaster Grisser, nok haver de slaget Laaret sønder paa et Galtsvin hos hannem”.

Bandlysning foregik i kirken efter et ritual fra Frederik d. IIs tid:
- Eftersom der desværre findes hos os en Synder, som haver bedrevet denne onde Gerning, da bør os som rette Christne at udrydde saadan Surdejg og skille denne aabenbare Synder fra os, hvorfor jeg, om intet (ikke) tvivler, at enhver af eder jo mener det samme som jeg om saadan en Djævelens Gerning og stinkende Vederstyggelighed, nu her paa mit Embedes og den christne Kirkes Vegne ved vor Herre Jesu Christi Kraft kundgør og aabenhjerlig forkynder, at han er et Bandsmenneske og udelukket fra den christne Menigheds Samfund som en Hedning under saadanne sine Synders Beholding og Band og Guds Vrede til paa Vredens og Guds Aabenbarelses retfærdige Dommedag og overantvordet Satanæ til Kødsens Fordærvelse, paa det at Aanden efter sand Omvendelse kunde blive fri og salig paa denne Herre Jesu' Dag.

[Lokalhistorisk Arkiv 320-01 Vester Egede Sogns Kirkebog 1641-1661, M57]


Fint skal det være!

I Vester Egede Kirke blev der 17. Søndag efter Trinitatis 1760 holdt et usædvanlig fint bryllup med mærkelige skikke, som præsten, der skrev om det i kirkebogen, var ikke så lidt imponeret over og også lidt misfornøjet med - det var jo nye skikke:

”Her var megen Stads med en Bartskærersvend, navnlig Jacob Jørgensen, Halvbroder til Claus Jørgensen, som nu er Forvalter eller Ridefoged ved Gisselfeld, og med en Møllerdaatter, Kirsten Madsdatter, som er Mads Søffrensøns Daatter i Nedre Brødebæks Mølle her i Vester Egede Sogn.

Han blev ledet ind af Hr. Bertel May, Præst i Vallensved, og Claus Jørgensen, hun selv gik imellem Mag. Hans Olsen og Mads Søffrensen, hendes Fader. - De havde gjort smukt rent paa Gaden fra Christen Rasmussens Gaard til Kirsten Klokkers, hvor de stod af Vognene og gik ind i Kirken, ligesom der havde ikke været Folk i Byen, at de kunde have taget ind i en Gaard og gaaet derudfra til Kirken. - Hans Stol paa Mandfolkesiden, den øverste, var klædt med blaat Taft med blaa, omhængende, lange Frynser.

Hendes Stol var og med blaat udi, det var den øverste Stol paa Kvindesiden.

Prædikestolen var om klædt overalt med et rødbrunt Sengedækken, som var med Guld i Bunden, men ellers med Blomster som andet Crepe omkring Randen, der som Præsten lægger Haanden paa, var blaa Frynser. Omkring fra Kapellanens Stol og midt omkring Alteret og hen i Sognepræstens Stol var Frynser, ligesom ved Rammen og Alterskranken.

Degnestolen var overhængt med et østindisk Kattuns Dække, holdt op igen med slig Stads.

De havde Kongebrev at lade dem vie efter uden Trolovelse og Lysning.

Sognepræsten har viet dem, men Kapellanen, Hr. Jacob Nørring, haver prædiket.

Der var ogsaa Messe baade før og efter Prædiken.

Brudepigerne stod bag Bruden alene, men alle Vegne sad de, som var budne til Bryllupsgilde. - Han gik i Stol, der han kom i Kirken, men hun ikke, thi han gik ud at staa hos hende, den tid hun kom.”

[ Kilde: Lokalhistorisk Arkiv 320-01 - Vester Egede Sogns Kirkebog 1662-1760, M57]