Velkommen hos Faxe Kommunes Arkiver
Velkommen hos Faxe Kommunes Arkiver

Læsesal

Se kilderne i Faxe Kommunes Arkivers læsesal

I læsesalen kan du sidde uforstyrret med de ønskede materialer og der er Internetadgang, hvis du har behov for det. Du kan ikke låne materialer med hjem.

I læsesalen har du direkte adgang til bogsamlingen med masser af lokale emner.
Andre materialer finder arkivets medarbejdere frem til dig fra magasinerne. 

Vi vejleder også gerne om søgning. Vi benytter to registreringssystemer - Via linket til højre for billedet kan du søge i dem begge.

Kirkebøger, folketællinger med mere på mikrokort og mikrofilm er opstillet i et fredeligt hjørne, som du finder, hvis du forlader læsesalen og følger gangen til venstre til ende.

God fornøjelse og velkommen på læsesalen!

Det må du medbringe på læsesalen

På læsesalen må du medbringe
• Bærbar computer (uden taske)
• Mobiltelefon (lydløs)
• Kamera (uden etui)
• Digitale lagerenheder, f.eks. USB-stik
• Blyanter og løse papirer

I garderoben skal du efterlade
• Overtøj
• Tasker (alle slags)
• Mapper, ringbind og lignende
• Egne dokumenter, der kan forveksles med arkivalier
• Mad- og drikkevarer

I kælderudstillingen
kan du se vores aktuelle udstilling og nyde evt. medbragt mad og drikke

Pas på arkivalierne

Pas på arkivalierne når du arbejder med dem
• dokumenters rækkefølge i pakke eller æske må ikke ændres
• sæt ikke streger eller mærker i arkivalierne
• fugt ikke fingrene under arbejdet

Kopimuligheder
du kan købe fotokopier i A4 og A3 efter gældende takster.
Der er dog noget, der ikke må fotokopieres:
• indbundne materialer
• materialer, der er større end A3
• arkivalier, hvis bevaringstilstand ikke tillader kopiering

Så kan du i stedet fotografere, hvis du
• ikke benytter blitz
• ikke anvender håndscannere og lignende
• ikke krænker en ophavsretsindehavers rettigheder

​Har du fået dispensation til at se ikke umiddelbart tilgængeligt materiale, og fremgår det af din tilladelse, at Faxe Kommunes Arkiver har fastsat kopiforbud, må du heller ikke fotografere.

Læsesalstider

Mandag 10 - 15
Tirsdag 10 - 15

OBS! Læsesalen er lukket i juli og mellem jul og nytår