Nyheder

Fyraftensfilm aflyst
21. 12. 2021 - 14: 02

Torsdag den 13. januar 2022 kan vi desværre ikke vise fyraftensfilm som planlagt. Arrangementet er aflyst.

Gældende restriktioner for at tøjle corona-smitte gør det ikke muligt at samles om fyraftensfilm foreløbig.

Glædelig jul
3. 12. 2021 - 12: 54

Skynd dig og kom, hvis du har brug for arkivinformationer inden jul. På grund af vores store magasinnedpakningsprojekt lukker vi læsesalen en uge tidligere i år – Så tirsdag den 14. december er sidste åbningsdag i 2021.

I 2022 er vi klar fra mandag den 3. januar, hvor læsesalen igen er åben kl. 10-15.

Glædelig jul & Godt nytår

Kompaktreoler til magasin 34
3. 12. 2021 - 12: 49
Kompaktreoler giver plads til flere arkivalier

To magasiner i Faxe Kommunes Arkiver står foran en tiltrængt 'makeover'. De skal indrettes med kompaktreoler, der både sikrer arkivaliernes opbevaring stabile forhold og giver mere plads til de mange kommunale papirarkivalier, som er opstillet her.

Det er et stort projekt at flytte rundt på arkivalier uden at bringe uorden i arkivrækker og -serier. Først skal rummene tømmes. Arkivalierne skal midlertidigt opstilles i andre rum. Når kompaktreolerne ankommer skal de samles - opbygningen af grundlaget, som reolvognene skal køre på, og konstruktion af reolerne tager ca. et par uger.

Rundtur
11. 10. 2021 - 09: 27

Rundt omkring i Haslev kan du møde QR-koder, som er værd at stoppe op og scanne. Så bliver du guidet til en kort film, som fortæller Haslevhistorie om det sted, du står.

Du kan også snuppe en genvej hjemme fra sofaen: Klik ind på rundtur.faxekommune.dk, klik også på 'Haslev', og derfra kan du se alle filmene, som blev lavet i 2020 i anledning af Haslevs stationsbyjubilæum. 

Jernbanesabotage ved Haslev Orned
Cykellapning 1940
Alsang på stranden i Faxe Ladeplads
17. 11. 2020 - 08: 43
En udstilling om det lokale i det nationale under 2. verdenskrig

1940-1945 - Vores krigshistorier er en udstilling om besættelse og befrielse. Vi ser nærmere på 2. verdenskrig, som krigen udspillede sig lokalt:

Hvad skrev de lokale aviser? Hvad betød vareknaphed i Faxe? Hvordan foregik alsang i Faxe Ladeplads? Jernbanesabotage i Haslev? Hvem organiserede lokal modstand? Hvordan blev livet levet under krigen?

Udstillingen 1940-1945 - Vores krigshistorier  handler om det lokale i det nationale.

Ensemble Storstrøm og bog af Faxe Kommunes Arkiver
10. 06. 2020 - 13: 34
Vi fejrer Haslev Stationsby 150 år med et brag af en koncert og en ny bog om byen

14. august 2020 kl. 19:30 i Haslev Kirke spiller Ensemble Storstrøm op til en festlig aften med koncert og bogudgivelse i anledning af byens 150 års jubilæum.

Faxe Kommunes Arkiver udgiver en ny bog om Haslev: 'Haslevbilleder -en billedbog'. Det er en hyldest til byen, der forandrede sig fra landsby til stationsby og siden har fået status som attraktiv pendlerby.

Jubilæumsbogen kan købes i Faxe Kommunes Arkiver og i Haslev Boghandel

 

Adel bonde borgere og soldater - Vores danmarkshistorier
19. 11. 2019 - 13: 16
Faxe Kommunes Arkiver er klar med en ny lokalhistorisk bog

Køb den til dig selv eller glæd en, du holder af!

Bogen hedder ”Adel, bonde, borgere og soldater – Vores danmarkshistorier” og er spækket med fortællinger om lokale personer og begivenheder.

Historierne er lokale. Hver fortælling sætter det lokale og det nationale i perspektiv med et kort  rids af danmarkshistoriske tilstande og begivenheder. Det fungerer som en baggrund for den lokale historie.

Digitalisering
21. 02. 2019 - 22: 42

En dråbe i havet og toppen af isbjerget!

Sådan kan man sagtens tænke, når man surfer rundt under hjemmesidens nye afsnit: Kilder, for lige nu er det en ret overskuelig mængde, der er her. Men alt har en begyndelse, og ambitionen er at tilføje flere, ja faktisk mange kilder.

Faxe Kommunes Arkiver har et væld af spændende kilder, som vi gerne vil dele med dig. Vi digitaliserer analoge film og papirarkivalier, som pø om pø vil dukke op her, så hold øje med Kilder.

arkivæsker
20. 02. 2019 - 16: 51

Hvis du er gået ud af skolen i 2011 eller senere, kan du selv søge dit bevis frem fra Borger.dk

Er du gået ud af skolen før 2011, skal du henvende dig til Faxe Kommunes Arkiver. Vi opbevarer afgangsbeviser (eksamensbeviser) fra de kommunale folkeskoler i Faxe Kommune og i Fakse, Haslev og Rønnede Kommuner.

Afgangsbeviser er først tilgængelige efter 75 år. Du kan dog bestille en kopi af dit eget bevis inden da.

Fra udstilling i Glashuset, Haslev Kirke
19. 02. 2019 - 13: 39
I 2020 fejrer vi Haslev Stationsby 150 år

I den festlige anledning er lokalhistorien rykket ind i Haslev Kirke sommeren over. 

Glashuset er smykket med billeder fra jubilæumsbogen 'Haslevbilleder - en billedbog', som Faxe Kommunes Arkiver udgiver 14. august 2020, og i Kirkehuset har vi placeret to små udstillinger.

Den ene, Tid Krydser Rum, er en række billedkonstruktioner.  Vi har leget med billeder fra fortid og nutid taget samme sted. Billedkonstruktionerne viser Haslev i nye dimensioner.